Nye indlæg

 

Tillykke til årets frivillige Karsten Nørskov

27-02-2017

Karsten Nørskov var både overrasket og stolt, da han ved Dansk Minigolf Unions repræsentantskabsmøde den 25. februar 2017 blev hædret med prisen som årets frivillige.

Bestyrelsen overrækker diplom og gavekurv til Karsten Nørskov.

"Det er rart, at få en anerkendelse for de mange kræfter jeg har lagt i klubben - og jeg er da stolt af, at jeg har gjort en forskel for de medlemmer, som har indstillet mig", fortæller Karsten.

Som begrundelse for, at Karsten Nørskov fik prisen, lyder det at han:

- Altid er klar til at tage imod nye medlemmer – unge som gamle

- Lærer fra sig på en positiv og indbydende måde

- Vedligeholder med stort engagement hjemmeklubbens arealer og tager utrætteligt vagter i cafeen

- Har en positiv og imødekommende tilgang

… og så møder han altid op med et smil på læben – klar til at yde en ekstra indsats!

Leif Meitilberg, formand for Dansk Minigolf Union, fortæller, at ”Karsten er en unik personlighed– en personlighed som man bemærker. Karsten bidrager til minigolfen og det gøres altid på en positiv måde. ”
 
Et vigtigt skulderklap
For Karsten er anerkendelsen vigtig, og han minder om, at netop anerkendelse af det frivillige arbejde ikke må glemmes. "Det er vigtigt, at vi i klubberne ikke tager det frivillige engagement for givet. Vi skal huske, at give hinanden skulderklap i hverdagens trummerum."
 
I 2017 vil Karsten Nørskov overvejende lægge kræfter i hvervet som landsholdstræner for ungdomslandsholdet, og det er en opgave, som han ser frem til.
 
Frivillig-prisen
Prisen som årets frivillige gives hvert år til en person der har gjort sig bemærket ved at lægge et særligt frivilligt engagement. Hvert år lægges utallige frivillige kræfter i unionen og i klubberne. Det er det engagement som Dansk Minigolf Union er helt afhængig af – og det er det engagement som unionen fejrer med prisen.

Tillykke til Årets frivillige Karsten Nørskov! Tak for dit store engagement!
 

Kategori: Nyheder
 

Artikler på minigolf.dk er ikke nødvendigvis et udtryk for Dansk Minigolf Unions holdninger.
Indenfor Dansk Minigolf Union værdsætter vi personlige holdninger og lader derfor ofte medlemmerne skrive artikler til minigolf.dk

 
Hvis du har noget på hjertet som du gerne vil dele med andre så send en E-mail med tekst og billeder til: medie@minigolf.dk
Dansk Minigolf Union | Stadionvej 50D, 5200 Odense  | Tlf.: 20203484