Nye indlæg

 

Mød en landsholdsspiller: Vincent Huus

11-09-2017
 

Vincent Huus, som er en af de 5 landsholdsspillere der netop nu er på vej til VM i Kroatien, føler sig klar!

Vincent er en rutineret landsholdsspiller og med 8 VM’er og 5 EM’er har han da også megen erfaring at trække på. Den erfaring glæder han sig til at gøre brug af, når VM starter om blot 2 dage.

Tyske erfaringer

I sæsonen 2016 spillede Vincent Huus for tyske Niendorfer MC, og det har givet Vincent erfaringer som han mener, at kunne trække på ved verdensmesterskabet. ”Jeg har jo altid set op til tyskerne, og nok også frygtet dem lidt. Men jeg har jo fundet ud af, at jeg kan være med på deres niveau – de er ligesom blevet mere menneskelige”, fortæller Vincent.

Mentalt overskud og rutine

”Jeg føler mig klar”, fortæller Vincent med sikkerhed i stemmen. Han har især haft fokus på det mentale i sine forberedelser. Han fortsætter; ”Tidligere kunne jeg glemme at fokusere på de gode slag, for blot at fokusere på det, der kunne være bedre. Jeg har derfor arbejdet med, at fokusere på det gode spil, og ikke blive frustreret over det, der glipper. Det er en kunst, som jeg er blevet bedre til”. Derudover mener Vincent, at han er blevet langt mere hjemmevant på filten, som der netop skal spilles på ved VM. Hans klub Putter Team Odense har nu haft eget filtanlæg i nogle år, og det har givet rutine på de grønne baner, fortæller landsholdsspilleren.

Stort boldkundskab

Vincent mener, at det er et stærkt hold Danmark i år sender afsted. ”Landsholdet udmærker sig især ved, at der er et stort boldkundskab blandt spillerne. Den viden, skal vi udnytte – og jeg glæder mig til at vi kan sparrer gensidigt med hinanden”, fortæller Vincent.

Satser på cuppen

Vincent satser på, at komme med i cuppen – og gåes han på klingen, afslører han, at målet er en top-25 placering.”Jeg vil jo gerne i cuppen, men jeg vil også gerne have en solid placering i cuppen”, slår han fast. Vincent vurderer, at truppen skal høste resultaterne i netop cuppen, hvor der spilles mand mod mand. ”I slagspillet har vi svært ved at ligge tilstrækkeligt stabilt til, at vi kan gøre os gældende”, fortæller Vincent, der ikke mener at det er urealistisk at flere danske spillere kan komme med i cuppen,

Yndlingsbold: Min gode gamle Deutschmann 085

Følg med: Du kan følge landsholdet til VM vi Facebook, når det går løs den 20.-23. september www.facebook.com/minigolf.dk

 


Kategori: Nyheder
 

Artikler på minigolf.dk er ikke nødvendigvis et udtryk for Dansk Minigolf Unions holdninger.
Indenfor Dansk Minigolf Union værdsætter vi personlige holdninger og lader derfor ofte medlemmerne skrive artikler til minigolf.dk

 
Hvis du har noget på hjertet som du gerne vil dele med andre så send en E-mail med tekst og billeder til: medie@minigolf.dk
Dansk Minigolf Union | Stadionvej 50D, 5200 Odense  | Tlf.: 20203484