DMgU havde fået en henvendelse fra et Værested i Høje Gladsaxe v/København. Området har 9 MOS baner, og søgte DMgU om donering af ”Turistkøller” og bolde.
Den lokale klub, Gladsaxe Minigolf Klub greb hurtigt bolden og donerede udstyret til dem.
På billederne ses formanden for Gladsaxe Minigolf Klub, Erik Petersen og fra værestedet kontaktperson, Lisa H. Bach.
Deres baner har ligget ubenyttet hen pga. manglende udstyr.
Det har de nu, og der er taget kontakt til Gladsaxe Minigolf Klub.
Der arbejdes på besøg i klubben, og måske får nogle af værestedets beboere en ny sport at gå til.
Der skal lyde et stort positivt klap på skulderen til GMK for det fantastisk gode initiativ, det er virkelig fedt at se!