Nye indlæg

 

Aarhus 10-års Jubilæum og Jyske mesterskaber i MOS 2015

07-09-2015
I forbindelse med Aarhus festuge og Aarhus minigolfklubs 10-års jubilæum blev Jyske me-sterskaber i MOS (minigolf open standard) afholdt i Aarhus i år.
 
 
 
Med mesterskabet kan vi byde velkommen til den sidste nye klub på minigolf-landkortet.
 
Det blev en dag med sjov, hygge og højt humør, som for nogles vedkommende sluttede sent ☺. Jeg selv var der til den bitre ende og var med til en marathon-runde inden for mi-nigolf sidst på aftenen.
 
Reglerne var anderledes, end de fleste var vant til. Man fik noteret en 10’er, hvis ikke man fik bolden i hul på 7. slag. På bane 18 var der mulighed for at få trukket slag fra og man seedede efter hver bane på tavlerne.
 
Der blev spillet én indledende runde i hver række. Derefter blev der i B-rækken udvalgt nogle baner, hvor finalen skulle afgøres på. For A-rækken blev der ligeledes udvalgt nogle baner, men her var der “semifinale”, før spillerne til finalen blev udvalgt.
 
I B-rækken var der 8 spillere videre til finalen. Alle gik finalerunden på samme tavle. Det tog lidt ekstra tid, men det var faktisk sjovt, at alle gik sammen. Der blev seedet efter hver bane. D v s den, der klarede sig bedst på den foregående bane, skulle spille først på den næste bane. Der var spænding helt til sidste bane og det endte med at være en af Aarhus Minigolf klubs egne spillere - Pia Pagaard, der løb med sejren, 2. pladsen gik til Kristina Matthies og 3. pladsen indtog Karsten Nørskov. – SÅDAN Pia!
 
I A-rækken, var der også spænding til sidst. Det er sådan, at hvis du får bolden i et lille hul på bane 18, må man trække 3 slag fra sin score, det gjorde Michael Sølling, hvilket vil si-ge, at han og Allan Schwab nu stod lige og skulle i omspil om førstepladsen. Omspillet blev afgjort på vinklen, hvor Michael lavede en flot etter! Også om 3-4 pladsen var der om-spil mellem Peter Lynnerup og Jan Lyø. Peter er også en lokal fra Aarhus Minigolf Klub, som gav Jan kamp til stregen. Dog måtte Peter se sig besejret på bane 1 og Jan fik en 3. plads.
 
Alt i alt en anderledes turnering. Det har været virkelig hyggeligt at møde nogle nye men-nesker og se hvordan Aarhus minigolf fungerer.
 
I weekenden er én af dem endda repræsenteret til vores DM og hun skal spille mix sam-men med Allan Schwab ☺.
 
Tak til Aarhus for et godt stævne!
 
- vi ses igen næste år og helt sikkert også rundt om i det danske land.

Kategori: Nyheder
 

Artikler på minigolf.dk er ikke nødvendigvis et udtryk for Dansk Minigolf Unions holdninger.
Indenfor Dansk Minigolf Union værdsætter vi personlige holdninger og lader derfor ofte medlemmerne skrive artikler til minigolf.dk

 
Hvis du har noget på hjertet som du gerne vil dele med andre så send en E-mail med tekst og billeder til: medie@minigolf.dk
Dansk Minigolf Union | Stadionvej 50D, 5200 Odense  | Tlf.: 20203484