Nye indlæg

 

Ny minigolfklub i Høje Taastrup vil være rammen om fællesskab og sportsånd

04-07-2016

Den 9. august holder Høje Taastrup Minigolf Klub stiftende generalforsamling. Ole Vang Ipsen, der er repræsentant for initiativtagerne bag den kommende Høje Taastrup Minigolf klub, glæder sig til at starte en ny klub op, der skal være rammen om fællesskab og sportsånd!

 

Læs invitationen til den stiftende generalforsamling her.

 

 

Den 9. august 2016 afholdes stiftende generalforsamling i Høje Taastrup Minigolf Klub. ”Vi vil gerne skabe en klub, hvor der er plads til alle. Klubben skal være rammen om fællesskab og sportsånd”, fortæller initiativtager Ole Ipsen.

 

Dansk Minigolf Union, der har 23 medlemsklubber fordelt over hele landet, hilser initiativet velkomment. Formand for unionen, Leif Meitilberg, fortæller at det er en sport i udvikling. ”Vi ser mange nye spillere i sporten, og der kommer nye klubber til. Det er en stor glæde, at vi nu også snart kan byde Høje Taastrup Minigolf Klub velkommen”.

 

Ole Vang Ipsen fortæller, at klubben selvfølgelig har brug for baner, at spille på. ”Dansk Minigolf Union støtter os, ved at tilbyde en komplet bane. Når klubben er etableret efter den 9. august, skal vi derfor, i samarbejde med kommunen, i gang med at finde et egnet sted at anlægge den. Der er her en god mulighed for, at være med til at bygge en klub op helt fra bunden. Initiativtagerne er positive, og Ole fortæller videre, at han endnu ikke har mødt nogle der er negative overfor ideen. ”Det her er muligheden for at skabe en helt ny idrætsaktivitet i kommunen! ”

 

Gruppen af initiativtagere glæder sig til at komme i gang med arbejdet, og håber, at være klar til at spille på egne baner, når minigolf sæsonen begynder i foråret 2017. Sidst opfordrer Ole Vang Ipsen selvfølgelig alle interesserede til at møde op til den stiftende generalforsamling

 

Stiftende generalforsamling: Høje Taastrup Minigolf Klub

Den 9. august kl. 19.00-20.30 (inkl. let forfriskning)

Borgerskolen, lokale 301

Magdavænget 4

2630 Taastrup

 

Kontakt og yderligere information:

Louise Lindberg Poulsen, udviklingskonsulent

Telefon: 20 20 34 84

E-mail: konsulent@minigolf.dk

Hjemmeside: www.minigolf.dk

 

Ole Vang Ipsen, repræsentant for initiativtagerne

Tlf.: 2081 6503

Mail: oleipsen@youmail.dk


Kategori: Nyheder
 

Artikler på minigolf.dk er ikke nødvendigvis et udtryk for Dansk Minigolf Unions holdninger.
Indenfor Dansk Minigolf Union værdsætter vi personlige holdninger og lader derfor ofte medlemmerne skrive artikler til minigolf.dk

 
Hvis du har noget på hjertet som du gerne vil dele med andre så send en E-mail med tekst og billeder til: medie@minigolf.dk
Dansk Minigolf Union | Stadionvej 50D, 5200 Odense  | Tlf.: 20203484