Nye indlæg

 

Samarbejde med væresteder gav mere end nye medlemmer

29-09-2017
I Putter Team Odense hilser de som de fleste andre minigolfklubber nye medlemmer velkommen. I år har de haft held til at tiltrække en helt nye målgruppe.
 
Et helt nyt samarbejde med væresteder i lokalområdet, har bidraget positivt til den odenseanske klub, Putter Team Odense. Bestyrelsen kan fortælle, at samarbejdet som den umiddelbare gevinst, har bidraget med nye medlemmer. Flere medlemmer er dog langt fra den største gevinst, understreger bestyrelsen, som oplever mange positive sideeffekter ved samarbejdet, som ikke lader sig måle så let. ”Det er fedt at se, hvordan de nye medlemmer, som har alle mulige forskellige ting med i bagagen, blomstrer op på minigolfbanen”, fortæller Vincent Huus der er medlem af klubbens bestyrelse.

Klubben har igennem 6 uger, stået klar ved banerne hver onsdag. Her har 10-15 brugere af værestederne mødt op til træning. Herefter kulminerede træningen i en turnering. Nu fortsætter klubben det succesfulde samarbejde i løbet af efteråret.

Det sociale i fokus
Det er det sociale, der er i fokus, når der trænes. " Træningen skal være hyggelig", fortæller Vincent Huus. Han understreger samtidig, at det er vigtigt at møde de nye medlemmer i øjenhøjde. "På minigolfbanen mødes vi om noget fælles; minigolfen. Det er virkelig en berigelse for alle parter". 

Deler gerne erfaringer
Klubben håber selvfølgelig, at kunne bygge videre på den positive historie. Første skridt er allerede taget, og samarbejdet fortsætter derfor i løbet af efteråret. Flere af de, der mødte op ved første indendørs træning var begejstrede for minigolf-muligheden. Klubben har især haft succes, fordi de har haft fokus på at tage godt imod de nye medlemmer; ”Man skal føle sig som en del af klubben fra start”, fortæller Vincent Huus.

Klubben fortæller, at ideen nemt kan overføres til andre klubber, og skulle nogen have lyst til at høre mere, er de velkomne til at tage kontakt. Det er også muligt at hente sparring og støtte hos Dansk Minigolf Unions udviklingskonsulent; konsulent@minigolf.dk
 
Se mere her!


 

Kategori: Nyheder
 

Artikler på minigolf.dk er ikke nødvendigvis et udtryk for Dansk Minigolf Unions holdninger.
Indenfor Dansk Minigolf Union værdsætter vi personlige holdninger og lader derfor ofte medlemmerne skrive artikler til minigolf.dk

 
Hvis du har noget på hjertet som du gerne vil dele med andre så send en E-mail med tekst og billeder til: medie@minigolf.dk
Dansk Minigolf Union | Stadionvej 50D, 5200 Odense  | Tlf.: 20203484