Nye indlæg

 

PRESSEMEDDELELSE - COVID19

11-03-2020
I forlængelse af statsministerens pressemøde her til aften, hvor sundhedsministeriets nye retningslinjer blev fremlagt, anbefaler Dansk Minigolf Union at alle klubber og spillere efterlever de nye retningslinjer. Konkret betyder det, at al træning, klubaktivitet og turneringsaktivitet indstilles resten af marts – dette gælder også deltagelse i aktiviteter uden for de danske grænser.

Det betyder også, at vi fra Dansk Minigolf Unions side, ser os nødsaget til at udskyde dette års repræsentantskabsmøde på ubestemt tid. I vil naturligvis blive informeret om en ny dato, når der er afklaring på situationen.

Hvis I skulle stå med spørgsmål eller lignende, henviser vi til følgende:

• Samlet side fra myndighederne med alt, hvad du skal vide om corona: www.coronasmitte.dk
• Den myndighedsfælles hotline er: 70200233
• Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk (indeholder bl.a. en Q&A)
• Styrelsen for Patientsikkerhed: www.stps.dk
• Statens Seruminstitut: www.ssi.dk
• Udenrigsministeriet: www.um.dk (rejsevejledninger)

Kategori: Nyheder
 

Artikler på minigolf.dk er ikke nødvendigvis et udtryk for Dansk Minigolf Unions holdninger.
Indenfor Dansk Minigolf Union værdsætter vi personlige holdninger og lader derfor ofte medlemmerne skrive artikler til minigolf.dk

 
Hvis du har noget på hjertet som du gerne vil dele med andre så send en E-mail med tekst og billeder til: medie@minigolf.dk
Dansk Minigolf Union | Stadionvej 50D, 5200 Odense  | Tlf.: 20203484