Nye indlæg

 

Nye lempelser på forsamlingsforbuddet - nye retningslinjer for minigolf

08-06-2020
De fleste af Jer har nok fulgt spændt med i udviklingen omkring forsamlingsforbuddet og hele Covid-19 situationen. Dagens lempelse af forsamlingsforbuddet til 50 personer betyder at vores klubber så småt kan begynde at vende tilbage til normal og dermed afvikle forskellige former for arrangementer, stævner og turneringer i løbet af sommeren - naturligvis under forudsætning af at disse følger de gældende regler og retningslinjer fra myndighederne.
 
Retningslinjerne vedrørende idræt udarbejdet af Danmarks Idrætsforbund (DIF) findes her, ligesom Dansk Minigolf Union har udformet følgende skriv, der konkret er målrettet minigolf.

Det er en glædens dag for os, at vi nu så småt kan begynde at lave aktiviteter for op til 50 personer, og vi ser frem til at følge spillet rundt om på banerne.
 
Afslutningsvist, vil jeg gerne, på vegne af hele bestyrelsen, rette en stor tak til alle vores klubber og medlemmer, der har taget ansvar og vist respekt for situationens alvor – TUSINDE TAK!

Skulle I have nogle spørgsmål til ovenstående, så er I velkomne til at kontakte undertegnede på: formand@minigolf.dk.


På vegne af bestyrelsen

Leif Meitilberg
Formand, Dansk Minigolf Union

Kategori: Nyheder
 

Artikler på minigolf.dk er ikke nødvendigvis et udtryk for Dansk Minigolf Unions holdninger.
Indenfor Dansk Minigolf Union værdsætter vi personlige holdninger og lader derfor ofte medlemmerne skrive artikler til minigolf.dk

 
Hvis du har noget på hjertet som du gerne vil dele med andre så send en E-mail med tekst og billeder til: medie@minigolf.dk
Dansk Minigolf Union | Stadionvej 50D, 5200 Odense  | Tlf.: 20203484