DM i minigolf på beton: 70 spillere klar til weekendens mesterskab i Galten-Skovby

Danmarks bedste minigolfspillere kæmper i weekenden om DM på beton i Galten-Skovby (Arkivfoto: DM Galten-Skovby 2024)
Danmarks bedste minigolfspillere kæmper i weekenden om DM på beton i Galten-Skovby (Arkivfoto: DM Galten-Skovby 2024)
  • Forstør
    Formindsk

I weekenden samles 70 minigolfspillere fra hele landet til årets sidste DM. Her afgøres ikke kun de danske mesterskaber på beton, men også de samlede sæsonmesterskaber og de vigtige point i stormesterturneringen.

Stor opbakning til mesterskabet

Turneringsudvalget under Dansk Minigolf Union glæder sig over det høje deltagerantal:

– Med 70 tilmeldte er vi glade for, at DM igen samler så mange spillere. Det lover godt for en spændende weekend, lyder det fra Ole Rasmussen fra udvalget.

Sæsonens samlede vindere skal findes

DM i minigolf på beton er årets sidste i rækken af 4 DM’er, der tilsammen afgør, hvem der bliver overall dansk mester i hold, mix-par, DIF-herrer og DIF-damer. Titlen som overall dansk mester går til den spiller, det mix-par eller det hold, der over alle 4 mesterskaber har scoret flest point på tværs af banetyperne beton, eternit, filt og MOS (Minigolf Open Standard).

I holdkonkurrencen fører Minigolf Klub Aarhus ret sikkert med fire point foran Minigolfklub Putter Team Odense 1. Aarhus-holdet skal nærmest falde helt ud af top-3 ved dette DM, hvis ikke titlen skal gå til dem.

På tredjepladsen står det helt lige mellem Putter Team Odense 2 og Silkeborg IF Minigolf med 66 point hver. Putter Team Odense 2 har sæsonen igennem haft tre unge talenter på holdet sammen med to voksne, mens Silkeborg-holdet består af de mere erfarne spillere.

I DIF-mix-par, DIF-herrer og DIF-damer er der fortsat spænding om de samlede titler – særligt hos herrerne er konkurrencen tæt.

Du kan se resultatlisten her >

Spilformat og kategorier

Mesterskabet byder på konkurrencer i flere kategorier – fra juniorer til veteraner. Der er medaljer fra både DIF og Dansk Minigolf Union. DIF-medaljerne gives til bedste DIF-herre, DIF-dame, mix-par og klubhold.

Mesterskabet er en slagspilsturnering godkendt af Dansk Minigolf Union og spilles efter reglerne fra både Dansk Minigolf Union og World Minigolfsport Federation.

  • Lørdag: Alle spiller fire runder, som både tæller i holdkonkurrencen og den individuelle konkurrence. Holdmesterskabet afgøres lørdag.
  • Søndag: Dagen begynder med to individuelle runder. Resultaterne fra lørdag og søndag lægges derefter sammen.
    Finalerunde: De 9 bedste damer og 15 bedste herrer går videre til finalerunden – den 7. runde – som afgør de individuelle DIF-mesterskaber.

Praktisk overblik

Program og øvrig information findes i kalenderen på minigolf.dk

En del af stormesterturneringen

DM på beton er ikke bare et mesterskab om medaljer. Turneringen tæller også med i den omfattende stormesterturnering, hvor spillerne samler point til det samlede stormesterregnskab. Det lægger et ekstra lag af strategi og spænding til weekenden, hvor de bedste minigolfspillere skal præstere under pres.

Kom og kig – oplev sporten tæt på

De fleste har prøvet at spille et slag minigolf, men det er ikke alle, der kender minigolf som sport. For at blive rigtig god kræver det ikke kun teknisk kunnen, men også mental styrke – koncentration, fokus og is i maven.

DM er åbent for publikum, så kom og oplev spillerne helt tæt på. Du kan se flere af landsholdsspillerne, der netop er hjemvendt fra VM, møde vores dygtige juniorer, og følge nogle af spillerne fra seniorlandsholdet, som om få uger skal til EM i Kroatien. Her er chancen for at mærke intensiteten, spændingen – og det stærke fællesskab, som kendetegner minigolf på topplan.

Mere nyt

Bestyrelsen Dansk Minigolf Union 2026

Dansk Minigolf Union har valgt ny forperson og bestyrelse

AfJeanet May Gregersen Else Marie Jensen blev valgt som ny forperson for Dansk Minigolf Union…

Læs mere
Pristagere 2026 Dansk Minigolf Union

Minigolfsportens Hæderspriser 2026: Fire profiler hyldet

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union har igen i år uddelt hæderspriser til markante profiler…

Læs mere

Landstræner til herre- og damelandsholdet i minigolf

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union søger en landstræner til herre- og damelandsholdet. Stillingen kan…

Læs mere
Andreas Bille Brahe, træner for seniorlandsholdet i minigolf

Seniorlandstræner: Andreas Bille Brahe skal stå i spidsen for seniorlandsholdet

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union har ansat Andreas Bille Brahe som ny landstræner for…

Læs mere
Torben Fjordvang og Marianne Ipsen, Dansk Minigolf Union

Formand og kasserer stopper – ny ledelse skal vælges i marts 2026

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union skal vælge ny forperson og ny kasserer den 21….

Læs mere
Minigolf junior træningssamling 2026

Juniorer inviteret til træningssamling frem mod VM i august

AfJeanet May Gregersen I weekenden inviterede juniorlandsholdstræner Ulrik Elmose otte unge spillere til sæsonens første…

Læs mere

Seniorlandshold: Dansk Minigolf Union søger landstræner, trænerduo eller koordinator

Opgaven består i at samle og udvikle de spillere, der udtages til at repræsentere Danmark…

Læs mere

Medarbejdernyt fra Dansk Minigolf Union

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union starter året med ændringer blandt medarbejderne. En projektansættelse er…

Læs mere

2025: Et år med stærke resultater og nye retninger

AfJeanet May Gregersen Vi samler op på årets vigtigste højdepunkter i Dansk Minigolf Union med…

Læs mere
Nye turneringsbestemmelser 2026

Det nye i turneringsbestemmelserne 2026

AfJeanet May Gregersen De nye turneringsbestemmelser for 2026 er nu klar. Ændringerne omfatter blandt andet…

Læs mere
Cookie-indstillinger