Forside / Turneringer

Turneringer

  • Forstør
    Formindsk

Minigolfsporten er en udpræget konkurrencesport med mesterskaber, stævner og turneringer på både nationalt og internationalt plan.

Året rundt afholder Dansk Minigolf Union og minigolfklubberne turneringer. Sporten er stærkt konkurrencepræget, men i minigolf har man et helt særligt gentlemanship; det betyder, at man sagtens kan give sin modstander tip til at klare en udfordring på banen, man også selv spiller på – det er ens egen præstation, der tæller, ikke modstanderens. Det giver en helt særlig god stemning ved turneringerne, hvor også den mentale udfordring og koncentrationen om teknikken sitrer i luften.

Spillerkategorier

Ved minigolfturneringer kan man deltage både individuelt og i hold. Aldersspredningen går fra minijuniorer (til og med 15 år) til veteraner (65 år + (internationalt: 58+))

Rig mulighed for at deltage i turneringer

De entusiastiske spillere rejser rundt i hele landet – fra Bornholm til Nordjylland – for at deltage i de mange turneringer. Og der er rig mulighed for at prøve sig selv af.

57 danske turneringer om året

Dansk Minigolf Unions lokale udvalg står for en række turneringer, der er åbne for alle. Flere klubber arrangerer også turneringer, der er åbne for alle. Andre turneringer er for regionens klubmedlemmer.

Hvert år udnævner turneringsudvalget 5 stævner som stormesterturneringer. Ved disse turneringer kan spilleren score point, som kan føre til stormestertitlen.

Alt i alt er der rundt regnet 50 turneringer om året, man kan kaste sig ud i som minigolfspiller.


Danmarksmesterskaber

Der spilles hvert år danmarksmesterskaber indendørs samt på de fire forskellige banetyper:

  • Filt
  • Beton
  • Eternit
  • MOS – Minigolf Open Standard

Datoerne for kommende danske mesterskaber finder du i kalenderen.

Titlen som ‘gennemgående, overall dansk mester’ går til den spiller, det mix-par eller det hold, der over alle 4 mesterskaber har scoret flest point på tværs af banetyperne beton, eternit, filt og MOS.

DM i minigolf på betonbane 2024
DM på betonbane, Galten-Skovby 2024


Internationale turneringer

Minigolfsporten har naturligvis også sine egne landhold, der deltager i de internationale turneringer

  • Herre/dame-landsholdet
  • Junior- og seniorlandsholdet

Se sektionen om landsholdene >

Banetyperne eternit, beton og filt spilles altid i en kombination ved de internationale turneringer. Eternit indgår altid i sammensætningen, der i øvrigt afhænger af de tilstedeværende faciliteter.

  • Verdensmesterskabet, hvert andet år
  • Europamesterskabet, hvert andet år
  • Nordiske mesterskaberhvert andet år
  • WAGM (World Adventure Golf Masters), hvert år
Minigolf VM2025 - Fra venstre landstræner Allan Schwab, holdleder Søren Abildskov Møller, Jannick Hornbek Skov, Tim Spindler Danielsen, Stefan Østergaard, Christopher Bräuner Lindgrav, Christian Linnet Hansen, Laura Fogh Henriksen, Lasse Rasmussen, Simon Junker, holdleder Benjamin Skjoldan holdleder James Lindström
Minigolf VM 2025 – Fra venstre Allan Schwab (landstræner), Søren Abildskov Møller (holdleder), Jannick Hornbek Skov, Tim Spindler Danielsen, Stefan Østergaard, Christopher Bräuner Lindgrav, Christian Linnet Hansen, Laura Fogh Henriksen, Lasse Rasmussen, Simon Junker, Benjamin Skjoldan (holdleder), James Lindström (holdleder)

Cookie-indstillinger