Forside / Turneringsbestemmelser

Minigolfsportens turneringsbestemmelser

Dansk Minigolf Union har udarbejdet et sæt turneringsbestemmelser for at standardisere og styre afholdelsen af minigolfturneringer i Danmark. Bestemmelserne dækker alle aspekter af turneringsafvikling, fra spillerregistrering og kvalifikationskrav til regler om påklædning og disciplinære foranstaltninger.

Turneringsbestemmelserne er et afgørende redskab for alle medlemsklubber og spillere inden for Dansk Minigolf Union. Bestemmelserne giver detaljerede vejledninger om hver fase af turneringsprocessen, inklusive det ansvar, som både arrangører og deltagere skal opfylde.

Bestemmelserne er med til at opretholde spillets integritet og sikre, at alle stævner afholdes under ensartede og fair forhold. De er desuden vigtige for at sikre en retfærdig og organiseret gennemførelse af nationale og internationale konkurrencer afholdt i Dansk Minigolf Unnions navn.

Turneringsbestemmelser

Vedtaget af DMgU’s bestyrelse, gældende fra 1. april 2023.

1. Fastlægger formålet med turneringsreglerne og ansvar for kendskab til disse

Bestemmelsernes formål og ansvar

§1

Turneringsbestemmelser er udarbejdet med henblik på at optrække generelle retningslinjer vedrørende stævner og turneringer. Reglerne gælder for nationale stævner, der afholdes i Danmark.

Det er foreningens ansvar, at ethvert medlem kender DMgU´s reglementer. Ved turneringer forstås de af DMgU og lokalunionerne udskrevne konkurrencer. Under stævner forstås den enkelte forenings arrangement.

2. En spiller kan kun repræsentere én forening

Generelle bestemmelser

§2

En spiller kan kun repræsentere én forening – dog undtaget det i lovene § 5 d gældende.

3. Procedure for anmeldelse af stævner til kalendere

Generelle bestemmelser

§3

Anmeldelse af stævner, der ønskes optaget i stævnekalenderen, skal være indsendt til turneringsudvalget senest 15. december i året før stævneafholdelsen.
Internationale stævner, der ønskes optaget i WMF´s internationale stævnekalender, skal være indsendt til bestyrelsen og turneringsudvalget senest den 15.12 året før. Turneringsudvalget underretter WMF senest den 31.12 året før.

4. Krav til anlæggets godkendelse og mulige bøder for mangler

Generelle bestemmelser

§4

Før en turnerings- eller stævnestart skal anlægget være godkendt af dommer- og teknisk udvalg. Hvis der ifølge turneringsprotokollen er væsentlige mangler ved anlægget, skal klubben betale en bod, som fastsættes på repræsentantskabsmødet. Dommer- og teknisk udvalg idømmer boden.

5. Spilleberettigelse og regler om beklædning

Generelle bestemmelser

§5

For at være spilleberettiget skal en spiller overholde DMgU´s amatørbestemmelser.
Bestyrelsen er bemyndiget til at udarbejde et beklædningsregulativ, der beskriver, hvilke beklædningsdele, der må anvendes og hvilke, der ikke må anvendes.
Indtil et halvt år efter en forenings stiftelse, behøver dens medlemmer ikke at bære spilledragt. Samme regel gælder for nye medlemmer i allerede eksisterende klubber.

6. Deltageres tilstedeværelse og tilladelser ved forsinkelse

Generelle bestemmelser

§ 6

Deltagere skal være til stede ved udkaldelsen. Kun ved vægtige grunde kan start ellers tillades. Begrebet ”vægtige grunde” tolkes på følgende måde: “Svigt fra offentlige transportmidler, tog fly, færge mm”. Dog nedlægges startforbud, hvis mere end halvdelen af de indledende runders tavler er påbegyndt. Det tilkommer den forsinkede at føre bevis for forsinkelsen, såfremt der er mulighed herfor.

7. Protokol for turneringer og kommunikation om straffe

Generelle bestemmelser

§7

Turneringsprotokollen udfyldes af turneringsledelsen og dommerkollegiet og indsendes til dommer- og teknisk udvalg. Under turneringer skal der, inden turneringsprotokollen udfyldes, gives besked om tildelte straffe til den/de berørte spillere. Er der tvivl om straffen, skal der gives besked til spilleren om, at et givet forhold undersøges. Når der er truffet en afgørelse, skal der straks gives besked til den berørte spiller.

Turneringsprotokollen indsendes af den arrangerende klub senest 3 dage efter arrangementet. Overskrides denne frist, tildeles klubben en bøde. Bødens størrelse fastsættes på
det ordinære repræsentantskabsmøde.

8. Indsendelse af stævneresultater og bøder ved forsinkelse

Generelle bestemmelser

§8

Alle stævneresultater sendes til DMgU’s kontor elektronisk. Indsendelse skal ske snarest og senest 1 uge efter afholdelse af stævne. Overholdes denne frist ikke, betales der en bøde. Denne fastsættes hvert år på det ordinære repræsentantskabsmøde.

9. Specifikationer for afholdelse af DM-turneringer

Generelle bestemmelser vedr. afholdelse af DM-turneringer

§ 9

Der opereres med følgende kategorier:
Se Sportslige regler § 14.1 & 14.2
Desuden gælder at:

a. Følgende krav skal overholdes ved DMgU´s turneringer:

  1. Der skal være adgang til toiletter ved anlægget under hele arrangementet.
  2. Den arrangerende klub skal stille hjælpere til rådighed for turneringsudvalget.
  3. Der skal forefindes skrabere og koste i tilstrækkeligt omfang

b. Der skal være åbent på anlægget mindst 1 time før turneringens start.
Hvis en klub ikke overholder ovennævnte, kan TU udelukke denne fra at kunne afholde DMgU turneringer.

c. Datoer for årets DMgU arrangementer skal senest offentliggøres den 1. oktober i året før arrangementernes afvikling.
Spillesteder skal offentliggøres senest 3 måneder før turneringsstart. Klubbernes ansøgninger om afholdelse af DM-Eternit, DM-Filt, DM-Beton eller DM-MOS skal være Turneringsudvalget i hænde senest 1. december året før.

d. I forbindelse med DMgU-arrangementer betragtes tidsrummet fra kl. 06:00 og til turneringsstart på alle spilledage som officiel træningstid.
Afholdes DMgU-arrangementer hos baneejere med mere restriktive regler end ovenstående eller DMgUs sportslige regler, så skal de lokale regler følges.

10. Krav og forpligtelser for klubber, der arrangerer DM

Generelle bestemmelser vedr. afholdelse af DM-turneringer

§ 10

For DM-Eternit, DM-Filt, DM-Beton og DM-MOS gælder følgende:
Den arrangerende klub forpligter sig til:

  • at der under hele arrangementet sikres rimelige vilkår for DMgU’s officielle repræsentanter
  • at banerne til enhver tid overholder WMF’s/DMgU’s standard for turneringsbaner, herunder reglerne for opstregning af startfelter, grænselinjer og udlægslinjer etc.
  • at der ikke opkræves træningsafgift eller omgangsbetaling på spilledagene samt de 3 foregående dage
  • at banerne er spilleklare senest 14 dage inden turneringsstart – DMgU’s bestyrelse kan dispensere fra dette krav. Ved dispensation underrettes alle deltagende klubber.
  • at stille 2-3 personer med tilstrækkelig turneringskompetence til rådighed, hvoraf den ene ressource anvendes til navneopråb af spillere til bane 1 samt sikre overholdelse af TU’s tidsplan. Arrangørs ressourcer skal møde på spillestedet efter aftale med TU
  • at opstille præmieskammel med 1-2-3 plads til brug ved præmieoverrækkelse
  • at sikre, at fælles opholdsrum er røgfri

Den arrangerende klub må udføre PR-/mediearbejde for at skaffe opmærksomhed om arrangementet. Den arrangerende klub må opsætte midlertidige reklameskilte på anlægget i forbindelse med arrangementet. Evt. indtægter tilfalder 100 % den arrangerende klub.

Sanktioner:
Såfremt arrangør helt eller delvist ikke overholder sin forpligtelser jfr. ovenstående, kan der fra DMgU’s side blive tale om sanktioner i form af fradrag i den aftalte lejepris.
Evt. uoverensstemmelser løses gennem forhandling eller ved medvirken af Danmarks Idræts-Forbund’s voldgiftsret.

11. Regler for DM-individuelt, inklusive tilmeldingskrav

Specifikke bestemmelser vedr. DM-individuelt

§ 11

1 gang årligt afvikles DM-individuelt på:

  • Beton
  • Eternit
  • Filt
  • MOS
  • Cup (nærmere regler se appendiks A vedrørende DM-Cup)

Dette er 5 selvstændige turneringer.
For at deltage i DM-individuelt skal man have enten fast dansk bopæl eller dansk statsborgerskab, samt gyldig spillerlicens (dansk eller udenlandsk).

Tilmelding til DM-individuelt skal være Turneringsudvalget i hænde senest 7 dage før arrangementets begyndelse. Efter denne dato, som angives på indbydelsen, er der lukket for tilmelding. Turneringsudvalget er forpligtet til ved enhver tilmelding at bekræfte modtagelsen. Ved manglende bekræftelse er det den enkelte klubs ansvar at kontrollere, at Turneringsudvalget har modtaget tilmeldingen.

Ved DM-individuelt spilles i følgende kategorier:

  • Minijuniorer drenge
  • Minijuniorer piger
  • Juniorer drenge
  • Juniorer piger
  • Herrer
  • Damer
  • Seniorherrer
  • Seniordamer
  • Veteranherrer
  • Veterandamer

Alder for de enkelte kategorier – se Sportslige regler § 14.2

Der spilles desuden i en Mix-række og en hold-række.
I mix-rækken deltager par som består af en kvindelig og en mandlig spiller.

I hold-rækken deltager 4-mands hold som repræsenterer samme forening.
Turneringerne afvikles over de indledende runder. Alle hold i en division møder hinanden i hver runde til et DM. Efter hver runde tildeles point til holdene baseret på den rundes resultater. Pointene fremgår af appendiks B.

Hvert hold har lov til at stille med en spillende reserve, under samme forudsætninger som nævnt i § 24.

DM-individuelt skal afvikles på et af Turneringsudvalget udvalgt anlæg. Spillestedet udvælges på baggrund af en vurdering af indkomne ansøgninger fra DMgU’s medlemsforeninger.

12. Format og tidsplan for DM-individuelt

Specifikke bestemmelser vedr. DM-individuelt

§ 12

DM-individuelt afvikles som en slagspilsturnering. Turneringen placeres i en weekend, hvor der spilles indledende runder lørdag og resterende runder søndag.
Turneringsudvalget kan udpege runder om søndagen som indledende runder, hvis det ikke er muligt at afvikle de planlagte antal runder om lørdagen.

Til de indledende runder udsendes i følgende rækkefølge:

  1. Elitedivision hold
  2. Spillere der ikke deltager på hold samt reserver fordeles på tavler af turneringsudvalget.
    Fordelingen tager udgangspunkt i DMgU-kategorierne, men kategorierne for udsendelsen kan sammenlægges af turneringsudvalget i henhold til nedenstående muligheder.

Efter de indledende runder afsluttes mix- og hold-rækken og de resterende runder afvikles efter en seedning i en dame-række og en herre-række.

Når alle runder er færdigspillet, kåres Danmarksmestrene på det spillede underlag i DMgU-kategorierne (DMgU Mesterskaber), Mix par, Hold samt den bedste Herre- og Dame-spiller på tværs af DMgU-kategorierne (DIF mesterskaber).

13. Afgørelse ved pointlighed i DM-individuelt

Specifikke bestemmelser vedr. DM-individuelt

§ 13

I tilfælde hvor to eller flere spillere eller mix par har samme totale score, afgøres placerin-gerne 1 til 3 ved omspil, mens øvrige placeringer afgøres på difference. Er samme spillere involverede i flere individuelle omspil, skal disse afvikles som ét omspil.

I tilfælde hvor to eller flere hold har samme totale antal point, afgøres placeringerne efter antal brugte slag for holdene. Er der fortsat lighed afgøres placeringerne 1 til 3 ved om-spil, mens øvrige placeringer afgøres på difference.

14. Forbud mod DM under internationale mesterskaber

Specifikke bestemmelser vedr. DM-individuelt

§14

Der må ikke afvikles DM-arrangementer, medens der afvikles internationale mesterskaber (WM/EM/WAGM eller NM).

15. Definition af gennemgående DM, baseret på banetyper

Specifikke bestemmelser vedr. gennemgående DM

§ 15

Gennemgående DM er en kombinationsturnering, bestående af resultaterne fra de fire DM-individuelt på eternit, filt, beton og MOS.

16. Points tildeling ved afslutning af individuelt DM

Specifikke bestemmelser vedr. gennemgående DM

§ 16

Ved et individuelt DMs afslutning tildeles point ud fra det DMs placeringer i henholdsvis mix-par samt bedste herre- og dame-spiller. For pointtildeling til hold henvises til § 22 og § 23. Pointskalaen fremgår af appendiks B.

17. Deling af point ved lighed i slutresultater

Specifikke bestemmelser vedr. gennemgående DM

§ 17

Hvis 2 eller flere spillere eller mix-par har brugt lige mange slag, vil pointene fra de place-ringer de har spillet sig til, blive lagt sammen og divideret med antallet der står lige. Resultere dette i decimaltal rundes op til nærmeste heltal.

18. Kriterier for vindere af gennemgående DM

Specifikke bestemmelser vedr. gennemgående DM

§ 18

Vinderne af det gennemgående DM i hver kategori er de spillere, mix-par og hold som har flest point for alle 4 DMer.

I tilfælde hvor to eller flere spillere, mix par eller hold har samme totale antal point efter alle DMer, afgøres placeringerne 1 til 3 ved at se på hvem der har flest sejre, er der fortsat lighed afgøres placeringerne 1 til 3 ved omspil.

19. Om gennemgående DM-holdturnering

Specifikke bestemmelser vedr. gennemgående DM-hold

§19

Den gennemgående DM-holdturnering afvikles i en elitedivision med åben tilmelding. Alle hold der deltager ved et individuelt DM, er automatisk en del af den gennemgående holdturnering.

20. Points tildeling i DM-hold ved hvert DM

Specifikke bestemmelser vedr. gennemgående DM-hold

§ 20

Ved afslutningen af holdturneringen til et DM, tildeles holdene med flest point for dette DM, toppoint til det gennemgående DM-hold.
Pointene fremgår af appendiks B.

21. Deling af point ved lighed mellem hold

Specifikke bestemmelser vedr. gennemgående DM-hold

§ 21

Hvis 2 eller flere hold har opnået lige mange point, vil pointene fra de placeringer holdene har spillet sig til, blive lagt sammen og divideret med antallet af hold der står lige. Resultere dette i decimaltal rundes op til nærmeste heltal.

22. Regler for holdopstilling og offentliggørelse

Specifikke bestemmelser vedr. gennemgående DM-hold

§ 22

De enkelte holds opstilling skal foreligge senest 5 dage før 1. spilledag i den pågældende afdeling. Holdopstillingen vil tidligst blive offentliggjort 1 time før start.

23. Regler for indskiftning af reservespillere i hold

Specifikke bestemmelser vedr. gennemgående DM-hold

§ 23

Hvert hold må stille med en spillende reserve.

Tilmelder et hold en spillende reserve, skal de sammen med tilmelding informere hvilken person der kan foretage beslutninger om indskiftning af reserve. Disse personer kan til en-hver tid informere en dommer om at de ønsker at foretage en udskiftning.

Hvis en reservespiller bliver bragt ind i en runde, tages der højde for den udskiftedes spil-lers resultater op til personens udskiftning. Foretages en udskiftning efter påbegyndelsen af en bane, tæller de afviklede slag fra den udskiftede spiller, samt den indskiftede spillers slag på banen, dog kan holdet modtage et maks. på 7 slag for den givne bane.

En reserve kan godt være til rådighed for flere hold fra samme forening, dog kan reserven kun indskiftes for et af holdene. En udskiftet spiller kan ikke genindtræde.

24. Regler ved manglende fuldtallighed eller udeblivelse af spillere

Specifikke bestemmelser vedr. gennemgående DM-hold

§ 24

Stiller et hold ikke fuldtalligt op til start eller bliver holdet reduceret med en eller flere spil-lere i løbet af en runde/afdeling, træder nedenstående regler i kraft:
Såfremt det manglende spillerfremmøde skyldes obstruktiv og/eller anden usportslig ad-færd fra en eller flere spillere på et hold, vil holdet blive diskvalificeret.
Såfremt spillermanglen skyldes absolut hændeligt forhold og såfremt de spillere på holdet, der ikke er ramt direkte heraf, møder frem og spiller, bevarer holdet sine rettigheder her-under retten til at vinde medaljer, rykke op m.v.
Der noteres 7 slag på de baner, som et ikke-fuldtalligt hold skulle have spillet og som ikke bliver afsluttet af en spiller på holdet.

25. Bestemmelser for private stævner, herunder økonomi og godkendelse

Specifikke bestemmelser vedr. private stævner

§ 25

Datoer for stævner skal tilsendes DMgU i god tid for afholdelsen af disse. Ved internationale stævner skal der ske godkendelse ved DMgU.

Det skal fremgå af indbydelsen til private stævner, såfremt alle startpengene ikke anvendes til præmier og erindringsting. Det skal endvidere fremgå, hvad et eventuelt overskud anven-des til.

DMgU har ret til at gennemse et stævneregnskab.

26. Krav til indbydelser til stævner

Specifikke bestemmelser vedr. private stævner

§ 26

Indbydelsen til stævner skal mindst indeholde følgende punkter:

  1. arrangør
  2. stævneform
  3. spillesteder
  4. stævnedeltagere (hvor mange max. deltagere)
  5. tidsplan
  6. gruppestørrelse (hvor mange der udsendes pr. tavle)
  7. kategorier
  8. turneringsledelse
  9. dommerkollegiet
  10. startgebyr
  11. præmier
  12. tilmelding
  13. indbetaling af startpenge
  14. DMgU´s godkendelse
  15. kontaktperson

27. Regler og pointgivning for stormesterturneringer

DMgU’s stormesterturnering

§ 27

Turneringsudvalget udnævner hvert år 5 stævner/turneringer til stormesterturneringer. Stormesterturneringer udvælges blandt de i henhold til § 3 anmeldte stævner og DM tur-neringer.
Inden udgangen af året offentliggøres dato og sted for det kommende års stormestertur-neringer.
Stormesterturneringen kører på tværs af kategorierne. Der gives point på følgende måde:

  • 10 point gives til den samlede nr. 1 blandt samtlige deltagere,
  • 9 points til nr 2
  • 8 points til nr 3 osv.

Hvis to eller flere spillere har samme totale score efter finalerne, får alle implicerede samme antal point. Stormester bliver man, hvis man på de sidste 15 afholdte stormester-turneringer/-stævner scorer 50 point.
For at vedblive med at være stormester skal man konstant på de sidste 15 stormestertur-neringer have mindst 40 point.
Har en spiller været stormester og mistet titlen, skal spilleren generhverve titlen ved at opnå 50 point på de sidste 15 afholdte stormesterturneringer/-stævner.
For stormesterturneringer gives:

  • Ved udnævnelse : diplom
  • Ved 15 turneringer som stormester : bronzenål + diplom
  • Ved 25 turneringer som stormester : sølvnål+ diplom
  • Ved 50 turneringer som stormester : guldnål + diplom

For hver yderligere 25 turneringer (75, 100 o s v) som stormester uddeles: guldnål + diplom.
Kun spillere, der er berettiget til at deltage I DMgU’s mesterskabsarrangementer, kan til-deles point i DMgU’s stormesterturneringer.

Appendiks A

§ 1:
Fra år til år aftaler turneringsudvalget og bestyrelsen alle regler, kategorier m v, efter hvilke DM individuelt i Cup skal afvikles.

§ 2:
Det er turneringsudvalget og bestyrelsen, der fastlægger evt. startgebyr og evt. licensfri-hed.

Appendiks B

Eksempel individuelt:

Til DM-eternit bliver en spiller bedst veteranherre, dette giver ham 75 point til det gen-nemgående DM for veteranherrer (DMgU mesterskab). Spilleren bliver samtidigt 5. bedste herrespiller, på tværs af alle DMgU-kategorier og får dermed 41 point til det gennemgående DM for herrespillere (DIF mesterskab).


Eksempel hold:

Til DM-eternit bruger et hold i elitedivisionen færrest slag i 3 runder og næst færrest slag i 1 runde. Det betyder at de til DM-eternit opnår 75+75+75+65 point = 290 point. Det er flest til DM-eternit og holdet får derfor 75 point til det gennemgående DM.

Turneringsbestemmelser i pdf

Bestemmelserne er vedtaget af Dansk Minigolf Union og er gældende fra 1. april 2023.

Spilleregler og sportslige regler

De sportslige regler fastlægger de grundlæggende standarder og bestemmelser for sporten. Reglerne dækker alle aspekter af spillet – fx udstyr, banekrav, spillets afvikling, og spilleradfærd

Læs: Sportslige regler og spilleregler >

Cookie-indstillinger