Forside / Spilformer

Spilformer i minigolf

Minigolf er en sport, hvor præcision og teknisk kunnen mødes i 3 forskellige spilformer. Her er en kort guide til de 3 mest populære spilformer i minigolf.

Slagspil: Kampen om færrest slag

Slagspil er den mest udbredte spilform i minigolf; det handler om at fuldføre banen med færrest mulige slag. I den form for turnering tælles hvert enkelt slag, og det samlede antal slag bestemmer din placering i turneringen.

Slagspil giver en direkte og simpel måde at måle de sportslige færdigheder på.

Matchplay: Duel på hver bane

I matchplay gælder det resultatet på hver enkelt bane og mellem to spillere. Hvis du opnår en bedre score end din modstander på en bane, vinder du banen. Hvis begge spillere scorer ens, betragtes banen som uafgjort.

Matchplay inkluderer oftest knockout-elementet, hvor taberen af matchen er ude af turneringen. Vinderen er den spiller, der vinder flest baner.

Monrad: Skakinspireret matchplay

Monrad-systemet er en variant af matchplay, der anvender en algoritme til at matche spillere i hver runde. Algoritmen baserer udregningen på spillernes nuværende score i turneringen. Det betyder, at spillere med samme eller lignende score spiller mod hinanden. I Monrad møder du således en række forskellige modstandere, der matcher dit niveau.

Point tildeles baseret på sejre (2 point), uafgjorte (1 point) og nederlag (0 point). Den spiller med flest point ved slutningen af spillet vinder turneringen.


Cookie-indstillinger