Funktionel
Funktionelle cookies er små datafiler, der hjælper hjemmesiden med at huske ting som dit foretrukne sprog eller det område, du bor i. De gør, at hjemmesiden kan tilpasses dine præferencer og fungerer bedre for dig.Ekstraordinært repræsentantskabsmøde 2026
Søndag d. 26. april 2026 kl. 15:00
5000 Odense C
Dansk Minigolf Union skal have fundet en ny kasserer.
På repræsentantskabsmødet 21. marts 2026 blev Else Marie Jensen valgt som ny forperson for Dansk Minigolf Union, og bestyrelsen blev styrket med tre nye medlemmer. Kassererposten blev dog ikke besat.
Derfor indkalder vi nu til en ekstraordinær generalforsamling, hvor vi skal finde den rette kandidat.
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Valg af kasserer
Mødet finder sted umiddelbart efter Fyns Open hos Minigolfklub Putter Team Odense.
Kassererens opgaver
Som kasserer i Dansk Minigolf Union bliver du en del af bestyrelsen og får det politiske ansvar for økonomien i unionen – men du står ikke alene.
Du arbejder tæt sammen med Idrættens Kompetence Center (IKC), som står for den daglige økonomifunktion.
Dine primære opgaver er at:
- godkende betalinger og godtgørelser
- følge op på regnskab og budget
- deltage aktivt i bestyrelsesarbejdet
- være kontaktperson til bank og samarbejdspartnere
- repræsentere unionen ved relevante møder (fx DIF’s årsmøde)
Derudover bidrager du til det strategiske arbejde i unionen med fokus på økonomi.
Overvejer du at stille op?
Du har en fornuftig forståelse for økonomi, men du behøver ikke være ekspert – det vigtigste er, at du har lyst til at samarbejde og bidrage til fællesskabet. Du bliver en del af et engageret team og får mulighed for at præge udviklingen af dansk minigolf.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tidligere kasserer Marianne Ipsen, tlf. 20 52 65 09.
Kørselsgodtgørelse
Dansk Minigolf Union dækker rejseomkostninger til stemmeberettigede samt til personer med tillidsposter i Dansk Minigolf Union.
Brug nedenstående blanket til at få dækket dine udgifter. Vi opfordrer til samkørsel, hvis I kommer flere fra samme klub/område.
Husk at sende den udfyldte blanket til regnskab@minigolf.dk.
Praktisk information
Dato
Søndag d. 26. april 2026 kl. 15:00
Sted
Arrangør
Dansk Minigolf Union