Funktionel
Funktionelle cookies er små datafiler, der hjælper hjemmesiden med at huske ting som dit foretrukne sprog eller det område, du bor i. De gør, at hjemmesiden kan tilpasses dine præferencer og fungerer bedre for dig.Internationalt Efterårsstævne hos Minigolfklub Putter Team Odense
Søndag d. 26. oktober 2025 kl. 09:00
5000 Odense C
Eternit / Indendørs
Fire runder enkeltmands slagspil med indbygget holdturnering venter i kælderen på Rugårdsvej.

Minigolfklub Putter Team Odense inviterer til efterårsstævne med både individuel- og klubhold-konkurrence. Der er penge- og nydelsespræmier på højkant – og fri træning for deltagere i stævnet fra onsdag til lørdag, inden stævnet finder sted.
Turneringsform
Efterårsstævnet afvikles som slagspil, og der spilles 4 runder enkeltmands slagspil med indbygget 3-mands holdturnering.
Hold skal være klubhold med 3 spillere på holdet, som kan sammensættes på tværs af rækkerne.
Rækker
Deltagerne inddeles i rækker på baggrund af snit, som tages efter snitliste 2025 for turneringsspil på eternitanlæg til og med 1.10.
- A-række: Snit 18,00-24,99
- B-række: Snit 25,00-29,99
- C-række: Snit 30,00-35,99
- D-række: Snit 36 og op efter
- Ungdomsrække: Alle under 18 år
Præmier
Der er pengepræmier, gavekort og nydelsespræmier i form af vin, chokolade, øl på højkant.
Turneringsledelse
Minigolfklub Putter Team Odenses sportslige udvalg står for turneringsledelsen.
Stormesterturnering
Efterårsstævnet er del af stormesterturneringen – den sidste i rækken i denne sæson. Du kan læse mere om stormesterturneringen her.
Træning op til turneringen
Der er gebyrfri træning for stævnedeltagere på disse tidspunkter:
- Onsdag 22. oktober
- Torsdag 23. oktober kl. 16.00-20.00 (+ klubaften)
- Fredag 24. oktober kl. 10-20.00
- Lørdag 25. oktober kl. 9.00-18.00
- Søndag 26. oktober er klubben åben fra kl. 8.00 om morgenen
Ved træning på andre tidspunkter opkræves træningsgebyr. Se www.mpto.dk.
Forplejning
Fredag til søndag kan købes bøftoast og pølser m. brød.
Lørdag og søndag kan der tillige købes smørrebrød.
Søndag tillige franskbrød m/ost eller pålæg.
Drikkevarer kan købes til enhver tid.
BEMÆRK: Ingen morgenbuffet til stævnet.
Praktisk information
Dato
Søndag d. 26. oktober 2025 kl. 09:00
Sted
Parkering
Arrangør
Til opslagstavlen
LIVE link
Pris
150 kr. – startpenge for alle deltagere
100 kr. – holdgebyr pr. hold
Betaling
Kontant i kiosken fra lørdag frem til stævnets start.
Vi opfordrer til aftalte beløb.