Forside / Kurser / Godt begyndt: For nye spillere
Kurser

Kurser

  • Forstør
    Formindsk
Klub nær dig
Foreslå selv dato
Gratis

Tag dit spil til næste niveau

Dansk Minigolf Unions kursus “Godt Begyndt” er for dig, der ønsker en solid introduktion til minigolfsporten. Du får forståelse for spillets grundlæggende teknikker og lærer, hvordan du optimerer dit spil, mens du har det sjovt og møder andre minigolfentusiaster.

Det lærer du på kurset

Dette kursus introducerer dig til alt fra de grundlæggende regler i minigolf til forskellige spilleteknikker. Her er nogle af de færdigheder og den viden, du kan forvente at opnå:

  • Forståelse af spillet: Lær de grundlæggende regler, forskellige spillestile, og teknikker
  • Banekendskab: Bliv introduceret til de 4 godkendte banertyper: eternit, filt, beton, adventure golf og MOS
  • Udstyrshåndtering: Vælg det rette udstyr, herunder køller og bolde, der passer til din spillestil og banetype
  • Tekniske færdigheder: Forbedr dit slag gennem præcisionsøvelser og tekniktræning

Perfekt blanding af teori og praksis

Kurset følger en 20/80-model, det vil sige, der er 20 % teori og 80 % praktik. Kurset er derfor i den grad hands on, og du får personlig vejledning og mulighed for at prøve kræfter med forskellige slagteknikker og bolde.

Praktisk information

Vi skræddersyer kurset til din klubs specifikke behov og banetype. Der skal være mindst 10 deltagere per kursus.

Kurset afholdes hos jer – alternativt i en nærliggende klub, hvor vi kan samle deltagere fra flere klubber for en fælles læringsdag.

Kurset er åbent for alle, der er medlem af en klub under Dansk Minigolf Union, og det er gratis at deltage. Det kræver ingen forudgående spillererfaring, så nye såvel som let øvede spillere vil finde værdi i dette kursus.

Tilmelding

1. Oplys deltagerantal – en eller flere

2. Foreslå dato, tid og sted

3. Modtag bekræftelse fra os

Cookie-indstillinger