Forside / Vækstklub

Vækstklub

Dansk Minigolf Union vil hvert år indgå i vækstforløb med klubber, der har lyst til at udvikle sig. Nu har din klub chancen for at få flere medlemmer med et motiverende forløb!

  • Forstør
    Formindsk

Hvad er et vækstforløb?

Et vækstforløb er et målrettet forløb. I fællesskab sætter vi et mål og vi laver en plan
for, hvordan jeres målsætninger nås. Et vækstforløb er for jer, der gerne vil have flere
medlemmer.

Med et vækstforløb får i

  • Et forløb som planlægges med udgangspunkt i jeres muligheder og udfordringer.
  • 4 udviklingsmøder for klubbens bestyrelse og andre nøgle-frivillige.
  • Professionel støtte og sparring undervejs i hele forløbet.

Hvorfor skal vi være vækstklub?

Et vækstforløb er sjovt og motiverende. I får inspiration og nye ideer, og kommer til at
arbejde sammen på nye måder. Aller vigtigst; det en mulighed for at styrke jeres klub og få flere medlemmer.

Kan vi blive vækstklub?

For at blive vækstklub skal I:

  • Først og fremmest have lyst til at udvikle klubben og få nye medlemmer.
  • Være stiftet for mere end 3 år siden.
  • Kunne afsætte tid og ressourcer til forløbet.
  • Have vækstpotentiale.

Hvad gør vi?

  1. Ansøg om at blive vækstklub.
  2. Planlæg jeres forløb og sæt mål i samarbejde med Dansk Minigolf Union.
  3. Der afholdes 4 udviklingsmøder sammen med Dansk Minigolf Unions udviklingskonsulent og I udføre diverse rekrutterings-aktiviteter.
  4. Evaluer og del jeres erfaringer med andre klubber
  5. Klap jer selv på skulderen – I har nået jeres mål!

Ansøgning til Vækstforløb

For at blive vækstklub skal I sende en ansøgning, som Dansk Minigolf Union behandler. Ansøgningsskemaet finder I i boksen herunder.

I forbindelse med ansøgningen er I velkomne til at tage kontakt for at få sparring og rådgivning.

Ansøgninger vurderes løbende på bestyrelsesmøder. Send ansøgningen til bestyrelsen@minigolf.dk.

Fandt du den information, du søgte på siden?

Din feedback bruges kun til at forbedre siden.

Cookie-indstillinger