Funktionel
Funktionelle cookies er små datafiler, der hjælper hjemmesiden med at huske ting som dit foretrukne sprog eller det område, du bor i. De gør, at hjemmesiden kan tilpasses dine præferencer og fungerer bedre for dig.
Bestyrelsen ønsker at være åben, gennemsigtig og i øjenhøjde med klubber og medlemmer, så den bedst muligt kan repræsentere og støtte fællesskabet omkring sporten.
Dansk Minigolf Unions bestyrelse er netop valgt ind og konstituere sig i april.
Læs nyheden her >
Forretningsordnen sætter retningslinjerne for bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen står for den daglige ledelse af unionen og for at fremme minigolfsporten nationalt. Det sker i tæt samarbejde med lokalunioner, og nedsatte udvalg. Bestyrelsen står under ansvar over for repræsentantskabet.
Bestyrelsesmøder
Kontakt: bestyrelsen@minigolf.dk




Simon Junker
Bestyrelsesmedlem
Valgt 2026 – på valg 2028

Thomas Drivsholm
Suppleant
Valgt 2026

Jørgen Scheel Hansen
Suppleant
Valgt 2026

Alle i bestyrelsen vælges på det ordinære repræsentantskabsmøde.
På lige årstal vælges:
På ulige årstal vælges:
Bestyrelsen er Dansk Minigolf Unions daglige ledelse. Bestyrelsens primære formål er at drive unionen i
dagligdagen og fremme minigolfsporten nationalt. Alt dette i tæt samarbejde med lokalunioner, og
nedsatte udvalg.
Bestyrelsens funktion er at varetage repræsentantskabets interesser i mellem repræsentantskabsmøder.
Bestyrelsen tegner og leder dermed dansk minigolf i dagligdagen, med et fokus på at bevare fortiden og imødekomme fremtidens minigolf. Denne funktion varetages gennem løbende møder i bestyrelsen, samt i tæt dialog med repræsentantskabet, de nedsatte- og de valgte udvalg i Dansk Minigolf Union.
I forlængelse af det tætte samarbejde med unionens nedsatte- og valgte udvalg har bestyrelsen udpeget forskellige repræsentanter, der sidder som kontaktpersoner i de fleste aktive udvalg i unionen, for at lette kommunikationen mellem udvalg og bestyrelse, samt varetage repræsentantskabets interesser på bedst
mulig vis.
Afslutningsvist varetager bestyrelsen al officiel kontakt med både Dansk Idræts Forbund (DIF), World Minigolf Federation (WMF) og European Minigolf Federation (EMF), ligesom det er repræsentanter af bestyrelsen, der repræsenterer Dansk Minigolf Union i officielle nationale såvel som internationale henseender.
Generelt bør bestyrelsesmedlemmer, såvel som udvalgsmedlemmer, være villige til at yde en indsats for andre og være klar på at tage arbejdshandskerne på. Derudover beror valget til en bestyrelsespost i høj grad på den tillid, der vises fra repræsentantskabets side, til at den enkelte kan varetage repræsentantskabet i organisationens daglige ledelse.
Konkret skal kassereren have været medlem af Dansk Minigolf Unions bestyrelse i mindst to år. Dette kan repræsentantskabet dog dispensere fra. Derudover er det væsentligt at medlemmer af bestyrelsen besidder en vis grad af organisatorisk forståelse, samt nærer kendskab til sporten og har en finger på pulsen ift. hvad der rører sig i dansk minigolf. Dette med henblik på løbende udvikling af organisationen,
samt at sikre fremtiden for dansk minigolf.
Det findes ønskværdigt, at bestyrelsen er bredt repræsenteret, både ift. klubber og landsdele. Derudover ses det ligeledes ønskværdigt, at bestyrelsen ligeledes er repræsenteret med medlemmer, der repræsenterer både et elite- og bredde perspektiv.
For habilitetsbestemmelser for udvalget henvises til § 28 af Dansk Minigolf Unions love.
Der skal afholdes minimum seks møder årligt, samt efter behov.
Der forelægger til hvert møde en dagsorden, som udviklingskonsulenten er ansvarlig for. Alle i bestyrelsen, konsulenten, samt medlemsforeninger og lokalunioner kan indsende emner hertil. Hvis medlemsforeninger eller lokalunioner har emner til bestyrelsesmøder fremsendes disse til bestyrelsen@minigolf.dk og konsulent@minigolf.dk senest 14 dage forud for bestyrelsesmøde.
Udviklingskonsulenten udsender 10 dage forud for mødet en reminder om mødet til bestyrelsen med et udkast til dagsorden, hvortil bestyrelsen supplerer med emner hertil. Den endelige dagsorden fremsendes til bestyrelsen senest to dage forud for mødet.
Der udarbejdes et beslutningsreferat for hvert møde, der offentliggøres på www.minigolf.dk senest 10 dage efter mødets afholdelse
Bestyrelsen tildeles, ved valget til bestyrelsen, beslutningskompetence på vegne af repræsentantskabet.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end 50% er til stede. Heraf skal minimum en af de tilstedeværende være formand eller kasserer. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. I formandens fravær indtræder kassereren i dennes sted.