Det danske landshold er udtaget til EM i minigolf, som afvikles i Østrig den 19.-22. august. Truppen består af erfarne spillere, der skal konkurrere om europamesterskaberne i både hold- og individuelle discipliner.
Syv rutinerede herrespillere repræsenterer Danmark
Efter DM på filt i Herning har landstræner Benjamin Skjoldan udtaget de syv spillere, der skal repræsentere Danmark ved EM i Østrig.
Danmark stiller med syv spillere: Simon Junker, Tantogårdens BGK – Lasse Rasmussen, Olofströms BGK – Stefan Østergaard, Minigolf Klub Aarhus – Christian Linnet, Minigolf Klub Aarhus – Jakob Borup Meitilberg, Umeå BGK – Christopher Braüner Lindgrav, Minigolf Klub Aarhus – Nickolaj Orthmann Andersen, Minigolf Klub Aarhus.
Danmark sender syv rutinerede spillere til EM i Østrig. Truppen består af spillere med solid international erfaring, og alle syv var også en del af den danske VM-trup i Tyskland sidste år. Dermed bygger Danmark videre på en trup med værdifuld erfaring fra den internationale top. EM indledes med holdkonkurrencen, hvor resultaterne samtidig tæller med i den individuelle turnering.
Fire dage med europæisk topminigolf
EM i minigolf for herrer og damer afvikles 19.-22. august i Bischofshofen i Østrig. Her samles Europas bedste spillere til fire dages konkurrence på både beton- og eternitbaner, hvor der skal kæmpes om medaljer i både hold- og individuelle konkurrencer.
Forud for mesterskabet er der fem officielle træningsdage fra 14.-18. august, hvor landsholdene får mulighed for at lære banerne at kende og forberede sig, inden mesterskabet begynder.
Slagspil danner grundlag for hele mesterskabet
EM indledes med tre dage, hvor der spilles slagspil. De første to konkurrencedage afgør holdmesterskabet, mens resultaterne samtidig tæller med i den individuelle turnering. På tredjedagen spilles de afsluttende kvalifikationsrunder og en finalerunde i individuelt slagspil, hvor de europæiske mestre i slagspil kåres.
EM afsluttes med matchplay
Lørdag skifter mesterskabet karakter, når de bedst placerede spillere fra slagspillet mødes i matchplay. Her mødes to spillere direkte i dueller bane for bane. Den spiller, der vinder flest baner, går videre til næste runde, indtil der til sidst kan kåres en europamester hos både kvinder og mænd. De 16 bedste kvinder og 32 bedste mænd kvalificerer sig til matchplay.
Her kan du lære den danske EM-trup lidt bedre at kende

Simon Junker
Fødselsdag: 04-04-1991
Klub: Tantogårdens BGK
Landsholdserfaring
Herrelandshold: 10 mesterskaber
Bemærkninger
Verdensranglisten: Nr. 18, højest placerede dansker
Årets spiller: 2016, 2019, 2022, 2023, 2024, 2025

Nickolaj Orthmann Andersen
Fødselsdag: 03-04-1995
Klub: Minigolf Klub Aarhus
Landsholdserfaring
Herrelandshold: 2 mesterskab
Ungdomslandshold: 7 mesterskaber

Stefan Østergaard
Fødselsdag: 06-11-1981
Klub: Minigolf Klub Aarhus
Landsholdserfaring
Junior EM/VM: 3 gange (min.)
Herrer EM/VM: 7 gange (min.)
Herrer NM: 4 gange (min.)
Holdleder: Junior EM i Waldshut
Bemærkninger
Danmarksmester, junior: 1999
DM-Hold (old school version*): Guld 2 gange (min.) samt flere sølv og bronze.
DM-Hold (as today*): 1 guld på eternitbane. Samt både sølv og bronze.
* Tidligere var DM-hold ikke en del af de individuelle mesterskaber, som de er det i dag.

Lasse Rasmussen
Fødselsdag: 09-09-1993
Klub: Olofströms BGK
Landsholdserfaring
Herrelandshold: 5 mesterskaber
Holdleder: EM i 2018
Bemærkninger
Danmarksmester: 2 gange

Christian Linnet Hansen
Fødselsdag: 29-05-1989
Klub: Minigolf Klub Aarhus
Landsholdserfaring
Herrelandshold: 5 mesterskaber
Bemærkninger
Samlet sæsonvinder i 2025
Bedste oplevelse: at gå 19 til Nordisk Mesterskab i Asarum.
Har modtaget legat for at være en god ven og et godt menneske

Christopher Braüner Lindgrav
Fødselsdag: 30-09-1996
Klub: Minigolf Klub Aarhus
Landsholdserfaring
Herrelandshold: 2 mesterskaber
Holdleder: NM 2025

Jakob Borup Meitilberg
Fødselsdag: 19-05-2002
Klub: Umeå Bangolfklubb
Landsholdserfaring
Herrelandshold: 3 mesterskaber
Juniorlandshold: 3 mesterskaber
Teamet bag holdet
Landstræner Benjamin Skjoldan og holdleder Karsten Nørskov udgør teamet omkring spillerne. De to herrer skal sikre, at spillerne får de bedst mulige rammer under mesterskabet.
