Dansk Minigolf Union har ansat Allan Schwab i en projektstilling som sportskonsulent. Han skal bidrage til udviklingen af et nyt træningskoncept, styrke elitesatsningen og tiltrække sponsorer – alt sammen med fokus på at løfte det sportslige niveau i minigolfsporten.
Ansættelsen af Allan Schwab sker som led i unionens strategi om at styrke det sportslige område og udvikle minigolfsporten på både bredde- og eliteniveau.
Projektstillingen er tidsbegrænset og koncentrerer sig om tre overordnede indsatsområder. Allan er tiltrådt jobbet 1. juni 2025.
Fokus på træning, sponsorer og elitestrategi
Allans opgaver spænder bredt og omfatter:
- Trænings- og kursusaktiviteter i fem udvalgte projektforeninger, hvor han afholder spil- og trænerkurser lokalt.
Derudover bidrager han med minigolffaglig viden til udviklingen af et nyt online træningsredskab, som udvikles i samarbejde med unionens øvrige konsulenter.
- Sponsorarbejde, med henblik på at styrke økonomien omkring det sportslige område i unionen gennem nye samarbejder.
- Udvikling af en elitestrategi, som skal danne grundlag for det fremtidige elitearbejde i unionen.
En del af det faglige team
Allan indgår i et tæt samarbejde med unionens øvrige konsulenter og vil særligt bidrage med det teknisk-faglige perspektiv på sporten.
Landstræner for herre- og damelandsholdet
Ved siden af sin rolle som sportskonsulent er Allan Schwab også landstræner for det danske herre- og damelandshold i minigolf. Dette hverv er uafhængigt af projektansættelsen og varetages sideløbende.
Kontakt
Har du spørgsmål om træningsaktiviteter, træneruddannelse eller teknisk-faglige forhold i minigolf, kan Allan kontaktes på: 26 66 31 42 eller sport@minigolf.dk
Se hvordan vores konsulenter kan hjælpe dig og din klub
Dansk Minigolf Union har nu 3 ansatte:
- Marianne Pedersen, udviklingskonsulent
- Jeanet May Gregersen, kommunikationskonsulent
- Allan Schwab, sportskonsulent
Læs om deres opgaver og se, hvad de kan hjælpe dig og din klub med

Spørgsmål vedr. ansættelsen af sportskonsulent – kontakt:
Bestyrelsen, Dansk Minigolf Union
