DM i minigolf på beton: 70 spillere klar til weekendens mesterskab i Galten-Skovby

Danmarks bedste minigolfspillere kæmper i weekenden om DM på beton i Galten-Skovby (Arkivfoto: DM Galten-Skovby 2024)
Danmarks bedste minigolfspillere kæmper i weekenden om DM på beton i Galten-Skovby (Arkivfoto: DM Galten-Skovby 2024)
  • Forstør
    Formindsk

I weekenden samles 70 minigolfspillere fra hele landet til årets sidste DM. Her afgøres ikke kun de danske mesterskaber på beton, men også de samlede sæsonmesterskaber og de vigtige point i stormesterturneringen.

Stor opbakning til mesterskabet

Turneringsudvalget under Dansk Minigolf Union glæder sig over det høje deltagerantal:

– Med 70 tilmeldte er vi glade for, at DM igen samler så mange spillere. Det lover godt for en spændende weekend, lyder det fra Ole Rasmussen fra udvalget.

Sæsonens samlede vindere skal findes

DM i minigolf på beton er årets sidste i rækken af 4 DM’er, der tilsammen afgør, hvem der bliver overall dansk mester i hold, mix-par, DIF-herrer og DIF-damer. Titlen som overall dansk mester går til den spiller, det mix-par eller det hold, der over alle 4 mesterskaber har scoret flest point på tværs af banetyperne beton, eternit, filt og MOS (Minigolf Open Standard).

I holdkonkurrencen fører Minigolf Klub Aarhus ret sikkert med fire point foran Minigolfklub Putter Team Odense 1. Aarhus-holdet skal nærmest falde helt ud af top-3 ved dette DM, hvis ikke titlen skal gå til dem.

På tredjepladsen står det helt lige mellem Putter Team Odense 2 og Silkeborg IF Minigolf med 66 point hver. Putter Team Odense 2 har sæsonen igennem haft tre unge talenter på holdet sammen med to voksne, mens Silkeborg-holdet består af de mere erfarne spillere.

I DIF-mix-par, DIF-herrer og DIF-damer er der fortsat spænding om de samlede titler – særligt hos herrerne er konkurrencen tæt.

Du kan se resultatlisten her >

Spilformat og kategorier

Mesterskabet byder på konkurrencer i flere kategorier – fra juniorer til veteraner. Der er medaljer fra både DIF og Dansk Minigolf Union. DIF-medaljerne gives til bedste DIF-herre, DIF-dame, mix-par og klubhold.

Mesterskabet er en slagspilsturnering godkendt af Dansk Minigolf Union og spilles efter reglerne fra både Dansk Minigolf Union og World Minigolfsport Federation.

  • Lørdag: Alle spiller fire runder, som både tæller i holdkonkurrencen og den individuelle konkurrence. Holdmesterskabet afgøres lørdag.
  • Søndag: Dagen begynder med to individuelle runder. Resultaterne fra lørdag og søndag lægges derefter sammen.
    Finalerunde: De 9 bedste damer og 15 bedste herrer går videre til finalerunden – den 7. runde – som afgør de individuelle DIF-mesterskaber.

Praktisk overblik

Program og øvrig information findes i kalenderen på minigolf.dk

En del af stormesterturneringen

DM på beton er ikke bare et mesterskab om medaljer. Turneringen tæller også med i den omfattende stormesterturnering, hvor spillerne samler point til det samlede stormesterregnskab. Det lægger et ekstra lag af strategi og spænding til weekenden, hvor de bedste minigolfspillere skal præstere under pres.

Kom og kig – oplev sporten tæt på

De fleste har prøvet at spille et slag minigolf, men det er ikke alle, der kender minigolf som sport. For at blive rigtig god kræver det ikke kun teknisk kunnen, men også mental styrke – koncentration, fokus og is i maven.

DM er åbent for publikum, så kom og oplev spillerne helt tæt på. Du kan se flere af landsholdsspillerne, der netop er hjemvendt fra VM, møde vores dygtige juniorer, og følge nogle af spillerne fra seniorlandsholdet, som om få uger skal til EM i Kroatien. Her er chancen for at mærke intensiteten, spændingen – og det stærke fællesskab, som kendetegner minigolf på topplan.

Fandt du den information, du søgte på siden?

Din feedback bruges kun til at forbedre siden.

Mere nyt

Mød Danmarks EM-landshold i minigolf

AfJeanet May Gregersen Det danske landshold er udtaget til EM i minigolf, som afvikles i…

Læs mere

DM på filt afgjort efter varm weekend under DIF DM-ugen

AfJeanet May Gregersen DM på filt ved DIF DM-ugen i Herning bød på to dage…

Læs mere

DM på filt i Herning med medaljer og EM-udtagelse på spil

AfJeanet May Gregersen 54 minigolfspillere fra hele landet er i weekenden samlet i Herning til…

Læs mere
Minigolf: Verdensranglisten2025, Simon Junker

Simon Junker er bedste dansker på WMF’s verdensrangliste

AfJeanet May Gregersen World Minigolf Federation (WMF) har offentliggjort verdensranglisterne for 2025. Her er Simon…

Læs mere
Countryside Minigolf Klub Osted

Countryside Minigolf Klub Osted optaget i Dansk Minigolf Union

AfJeanet May Gregersen Countryside Minigolf Klub Osted er officielt optaget i Dansk Minigolf Union. Klubben…

Læs mere

Tre spillere er udtaget til JUNIOR-VM i minigolf 2026

AfJeanet May Gregersen Tre danske juniordamer skal repræsentere Danmark ved VM i minigolf i Tyskland…

Læs mere
DM-vindere eternit 2026

DM i minigolf i Taastrup bød på banerekord og tætte finaler

Årets danske mestre blev kåret ved DM i minigolf på eternitbanerne i Taastrup, hvor finaledagen…

Læs mere
Minigolf: Filtbanerne i Herning

DM i minigolf på filt gennemføres som planlagt i Herning

AfJeanet May Gregersen Reparation af filtbanerne gør det muligt at afholde DIF DM i Herning…

Læs mere
DM i minigolf på eternitbaner 2026

DM i minigolf samler spillere fra hele landet i Taastrup

AfJeanet May Gregersen TIK Minigolf er vært for Dansk Mesterskab på eternit, som spilles i…

Læs mere
Minigolf: Landstræner Benjamin Skjoldan

Benjamin Skjoldan vil skabe retning og kontinuitet på landsholdet

AfJeanet May Gregersen Benjamin Skjoldan er ny herre- og damelandstræner for det danske minigolflandshold. Den…

Læs mere
Cookie-indstillinger