DM i minigolf samler spillere fra hele landet i Taastrup

DM i minigolf på eternitbaner 2026
  • Forstør
    Formindsk

Af
Jeanet May Gregersen

TIK Minigolf er vært for Dansk Mesterskab på eternit, som spilles i Taastrup over to dage. Turneringen samler 79 spillere fra hele landet til både individuelle mesterskaber, mixpar og holdspil. Samtidig markerer mesterskabet en særlig milepæl for værtsklubben, der fejrer 10-års jubilæum i år.

Oplev dansk minigolf på højt niveau

Minigolf på eliteniveau handler om præcision, koncentration og evnen til at levere stabile runder over en hel weekend.

DM afholdes hos TIK Minigolf i Taastrup. Der er åbent for publikum hele weekenden, og der er mulighed for at opleve nogle af landets bedste spillere helt tæt på.

Lørdag starter mesterskabet kl. 9, hvor Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (C) åbner mesterskaberne. Søndag går startskuddet kl. 8.

Find vej til TIK Minigolf >

DM afgøres over otte runder

DM i Taastrup spilles som en slagspilturnering over to dage med i alt otte runder.

Lørdag den 16. maj spiller deltagerne fire runder. Her bliver de danske mestre i mixpar fundet, samtidig med at anden afdeling af årets holdturnering bliver spillet. Resultaterne fra lørdag tæller også med i det individuelle mesterskab, som afgøres søndag.

Søndag den 17. maj fortsætter mesterskabet med tre indledende runder, inden de bedste spillere går videre til finalerunden, som afgør de individuelle danske mesterskaber.

Finalefeltet består af:

  • De 9 bedste damer
  • De 15 bedste herrer

Medaljer fordeles på tværs af rækker

Der bliver spillet om medaljer fra både DIF og Dansk Minigolf Union under mesterskabet i Taastrup.

De bedste spillere samlet set kæmper om DIF-medaljerne, mens der samtidig bliver fundet vindere i de forskellige aldersgrupper gennem weekenden.

Finalerunden bliver turneringens ottende runde og afgør årets danske DIF-mestre på eternit.

Jubilæumsår og første DM for TIK

DM bliver spillet hos TIK Minigolf på Parkvej 78 i Taastrup. Klubben fylder 10 år i år og har omkring 65 medlemmer.

Mesterskabet åbnes af Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (C), som også stod for indvielsen af banerne tilbage i 2018.

Tidligere har TIK Minigolf afholdt klubstævner og Sjællandsmesterskaber, men årets DM bliver første gang, at klubben er vært for et dansk mesterskab. Mange frivillige kræfter har været med til at gøre arrangementet muligt.

Landstrænerne vurderer formen i Taastrup

DM i Taastrup bliver også en vigtig weekend for landstrænerne, som bruger mesterskabet til at følge spillernes udvikling frem mod de internationale opgaver senere på året.

Juniorlandstræner Ulrik Elmose forventer hård konkurrence blandt de syv juniorer, der stiller til start.

– Der er stor kamp om at være bedste junior lige nu, og det er rigtig positivt. Spillerne bliver presset til at levere deres bedste, og det er vigtig træning frem mod VM. Samtidig er det godt, at de skal spille på en bane, de ikke har stor erfaring med, for det bliver også en del af udfordringen ved VM i Tyskland. Jeg forventer flere stærke runder under 25 slag, siger Ulrik Elmose.

Herre- og damelandstræner Benjamin Skjoldan peger også på, at anlægget i Taastrup bliver en spændende udfordring for elitespillerne.

– Jeg vil bruge DM til at følge spillernes form tæt og få nogle gode snakke med dem undervejs. Taastrup er et svært anlæg i den forstand, at flere af elitespillerne ikke har spillet ret meget på det tidligere. Alligevel blev banerekorden slået uofficielt for nylig, da Nickolaj Andersen fra Minigolf Klub Aarhus gik en træningsrunde på 21 slag, fortæller Benjamin Skjoldan.

Seniorlandstræner Andreas Bille Brahe har udtaget en bruttotrup på 11 spillere, som skal kæmpe om pladserne til VM i Portugal i oktober.

– DM i Taastrup giver mig en god mulighed for at følge spillerne tæt og få et bedre indtryk af både formen og stabiliteten hos de enkelte spillere, siger Andreas Bille Brahe.

Kaj Bruhn

Lars Erik Siegfried

Jørgen Scheel Hansen

Leif Meitilberg

Else Marie Jensen

Carsten Berg

Helle Seremet

Tina Nielsen

Heino Rye Rahbek Nielsen

Søren Abildskov Møller

Annette Brunsvig

+ 1 Wild Card

Landstræner: Andreas Bille Brahe

Jeanet May Gregersen, kommunikationskonsulent

23 83 20 05

Fandt du den information, du søgte på siden?

Din feedback bruges kun til at forbedre siden.

Mere nyt

Minigolf: Landstræner Benjamin Skjoldan

Benjamin Skjoldan vil skabe retning og kontinuitet på landsholdet

AfJeanet May Gregersen Benjamin Skjoldan er ny herre- og damelandstræner for det danske minigolflandshold. Den…

Læs mere
Minigolf DM på beton 2026

DM i minigolf på beton i Rønne: Tæt kamp og stærk sæsonstart

AfJeanet May Gregersen Bornholm dannede ramme om årets første DM i minigolf, hvor især værtsklubben…

Læs mere
Juhls Minigolf Rønne

DM-serien i minigolf skydes i gang på beton i Rønne

AfJeanet May Gregersen 87 spillere er til start i Rønne, hvor der over to dage…

Læs mere
Bestyrelsen Dansk Minigolf Union 2026

Dansk Minigolf Union har valgt ny forperson og bestyrelse

AfJeanet May Gregersen Else Marie Jensen blev valgt som ny forperson for Dansk Minigolf Union…

Læs mere
Pristagere 2026 Dansk Minigolf Union

Minigolfsportens Hæderspriser 2026: Fire profiler hyldet

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union har igen i år uddelt hæderspriser til markante profiler…

Læs mere

Landstræner til herre- og damelandsholdet i minigolf

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union søger en landstræner til herre- og damelandsholdet. Stillingen kan…

Læs mere
Andreas Bille Brahe, træner for seniorlandsholdet i minigolf

Seniorlandstræner: Andreas Bille Brahe skal stå i spidsen for seniorlandsholdet

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union har ansat Andreas Bille Brahe som ny landstræner for…

Læs mere
Torben Fjordvang og Marianne Ipsen, Dansk Minigolf Union

Formand og kasserer stopper – ny ledelse skal vælges i marts 2026

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union skal vælge ny forperson og ny kasserer den 21….

Læs mere
Minigolf junior træningssamling 2026

Juniorer inviteret til træningssamling frem mod VM i august

AfJeanet May Gregersen I weekenden inviterede juniorlandsholdstræner Ulrik Elmose otte unge spillere til sæsonens første…

Læs mere

Seniorlandshold: Dansk Minigolf Union søger landstræner, trænerduo eller koordinator

Opgaven består i at samle og udvikle de spillere, der udtages til at repræsentere Danmark…

Læs mere
Cookie-indstillinger