Resultater fra Aalborg: DM på eternit blev afgjort, stormesterpoint indkasseret og VM-holdet sat

DM Eternit 2025 – træningsdagen før. Aalborg Minigolf Klub
  • Forstør
    Formindsk

Af
Jeanet May Gregersen

DM i minigolf på eternit blev afviklet i Aalborg som en del af DIF’s DM-ugen. Weekenden bød både på medaljer i flere spillerkategorier, stormestertitler i den parallelle pointturnering – og sidst, men ikke mindst, udtagelsen af det danske landshold til VM i Tyskland.

DM-ugen er en af sæsonens helt store sportslige begivenheder, hvor mere end 35 forskellige sportsgrene afvikler DM i og omkring Aalborg by. Dansk Minigolf Union afviklede DM på Aalborg Minigolf Klubs nyanlagte eternitbaner, og mesterskabet blev åbnet med manér af Aalborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen, der bød velkommen og skød spillet i gang.

Aalborg Minigolf Klub leverede et fantastisk værtsskab for mesterskabet og takket være en kæmpe indsats fra klubbens frivillige, stod de spritnye baner klar til de tændte og kampklare minigolfspillere.

Nye overall danmarksmestre kåret

Hos herrerne blev det Simon Junker fra Tantogårdens BGK, der med stabilt spil tog DM-guldet og den samlede sejr på tværs af alderskategorier. Simon Junker præsterede banens første officielle runde 20 – altså klarede han de 18 huller på bare 20 slag. Noget af en præstation på et nyt og svært anlæg – kun én enkelt spiller, Lasse Rasmussen, gjorde Junker kunsten efter.

Hos damerne var det Birte Falslund Bruhn fra Putter Team Odense, der løb med DM-titlen og blev overall vinder i damerækken. Birte Bruhn har adskillige danske mesterskaber i bagagen og leverede en flot indsats på det svære anlæg.

Vinderne i de individuelle kategorier

Der var flotte præstationer og tæt kamp om medaljer på Aalborgs nye baner, hvor vinden gjorde sit til at udfordre spillerne. Vinderne i de 8 alderskategorier blev

  • Herrer: Simon Junker, Tantogårdens BGK
  • Damer: Pia Pagaard Møller Madsen, Minigolf Klub Aarhus
  • Junior damer: Julie Winther Christensen, Minigolf Clubben Gelsted
  • Senior damer: Birthe Bruhn, Putter Team Odense
  • Senior herrer: Heino Rye Rahbek Nielsen, Putter Team Odense
  • Veteran damer: Hanne Reimich, Minigolf Klubben Rønne
  • Veteran herrer: Bjarne Hansen, Aalborg Minigolf Klub
  • Minijunior drenge: Eliaz Sinnet, Putter Team Odense

Se alle resultater her >

Mix-par og hold: Omspil og tætte placeringer

I mix-par konkurrencen gik guldet til Birte og Kaj Evan Bruhn (Putter Team Odense). Anden- og tredjepladsen blev afgjort efter omspil, hvor Julie Winther Christensen og Christopher Braüner Lindgrav (Gelsted og Aarhus) vandt sølv foran Pia Pagaard Møller Madsen og Nickolaj Orthmann Andersen (Aarhus).

Minigolf Klub Aarhus vandt guld i holdturneringen foran Putter Team Odense 1, der tog sølv, mens Minigolf Klubben Rønne 1 fik bronze.

Stormesterpoint fordelt i særskilt turnering

Stormesterturneringen er en særskilt pointkonkurrence, hvor spillere opnår stormestertitlen ved at samle 50 point. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at Simon Junker nu har over 100 point, og Jannick Skov topper listen med ikke mindre end 85 stormestertitler. Flere spillere opnåede endnu en stormestertitel i forbindelse med weekendens turnering i Aalborg:

  • Jannick Hornbek Skov – stormester 85 gange (95 point)
  • Simon Junker – stormester 44 gange (101 point)
  • Tim Danielsen – stormester 9 gange (47 point)
  • Nickolaj Orthmann Andersen – stormester 6 gange (58 point)
  • James Lindstrøm – stormester 2 gange (57 point)

Se oversigten her >

Landsholdet udtaget til VM i Tyskland

Brikkerne faldt endelig på plads søndag efter DM, hvor landstræner Allan Schwab satte navn på de 8 spillere, der skal med til VM i Tyskland den 19.-23. august.

  • Simon Junker
  • Jannick Hornbek Skov
  • Stefan Østergaard
  • Tim Spindler Danielsen
  • Lasse Rasmussen
  • Christian Linnet Hansen
  • Christopher Bräuner Lindgrav
  • Laura Fogh Henriksen

Læs mere om VM-truppen her >

Sæsonens sidste DM spilles i september

DM på eternit var det tredje af i alt fire udendørs danmarksmesterskaber i 2025.

Næste og sidste DM afvikles den 6.–7. september på Galten-Skovby Minigolf Klubs betonbaner.

Billeder fra DM Eternit i Aalborg Minigolf Klub

Mere nyt

Minigolf DM på beton 2026

DM i minigolf på beton i Rønne: Tæt kamp og stærk sæsonstart

AfJeanet May Gregersen Bornholm dannede ramme om årets første DM i minigolf, hvor især værtsklubben…

Læs mere
Juhls Minigolf Rønne

DM-serien i minigolf skydes i gang på beton i Rønne

AfJeanet May Gregersen 87 spillere er til start i Rønne, hvor der over to dage…

Læs mere
Bestyrelsen Dansk Minigolf Union 2026

Dansk Minigolf Union har valgt ny forperson og bestyrelse

AfJeanet May Gregersen Else Marie Jensen blev valgt som ny forperson for Dansk Minigolf Union…

Læs mere
Pristagere 2026 Dansk Minigolf Union

Minigolfsportens Hæderspriser 2026: Fire profiler hyldet

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union har igen i år uddelt hæderspriser til markante profiler…

Læs mere

Landstræner til herre- og damelandsholdet i minigolf

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union søger en landstræner til herre- og damelandsholdet. Stillingen kan…

Læs mere
Andreas Bille Brahe, træner for seniorlandsholdet i minigolf

Seniorlandstræner: Andreas Bille Brahe skal stå i spidsen for seniorlandsholdet

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union har ansat Andreas Bille Brahe som ny landstræner for…

Læs mere
Torben Fjordvang og Marianne Ipsen, Dansk Minigolf Union

Formand og kasserer stopper – ny ledelse skal vælges i marts 2026

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union skal vælge ny forperson og ny kasserer den 21….

Læs mere
Minigolf junior træningssamling 2026

Juniorer inviteret til træningssamling frem mod VM i august

AfJeanet May Gregersen I weekenden inviterede juniorlandsholdstræner Ulrik Elmose otte unge spillere til sæsonens første…

Læs mere

Seniorlandshold: Dansk Minigolf Union søger landstræner, trænerduo eller koordinator

Opgaven består i at samle og udvikle de spillere, der udtages til at repræsentere Danmark…

Læs mere

Medarbejdernyt fra Dansk Minigolf Union

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union starter året med ændringer blandt medarbejderne. En projektansættelse er…

Læs mere
Cookie-indstillinger