Seniorlandshold i minigolf udtaget til Nordisk Mesterskab i Letland

Seniorlandshold i minigolf 2025
  • Forstør
    Formindsk

Af
Jeanet May Gregersen

Selvom forberedelsestiden er kort, ser den nyudnævnte landstræner, Jan Lind, med optimisme frem til opgøret mod nogle af nordens bedste spillere.

Nordisk Mesterskab (NM) afvikles i påsken, så med mesterskabet lige om hjørnet, er der kort tid for den nyudnævnte 58-årige seniorlandstræner og hans hold at træne og forberede sig i.

– Vores forberedelsestid er begrænset, men vi fokuserer på at udnytte hver træningssession til at styrke vores spil, siger Jan Lind. Han tilføjer, at holdet vil deltage i Danish Super 9 som opvarmning til mesterskabet.

– Vores mål for NM er at gøre et godt indtryk og samle værdifulde erfaringer til fremtidige turneringer, siger Jan Lind om holdets ambitioner.

Torben Fjordvang, formand i Dansk Minigolf Union, hilser den nye seniorlandsholdstræner velkommen.

– Vi er meget glade for, at vi sammen med Jan har fundet en løsning, der gør det muligt at udnævne ham til ny seniorlandstræner. Seniorspillerne er en af vores stærkest repræsenterede målgrupper, hvor de bedste spillere er på højt internationalt niveau. Derfor har det været afgørende for bestyrelsen at finde den rette profil, der kan varetage rollen og skabe de optimale rammer for holdet.

Bred erfaring i rygsækken

Jan Lind, en passioneret minigolfspiller fra Minigolf Klubben Rønne, begyndte sin minigolfkarriere i november 2021 og har siden været en fast del af det danske minigolfmiljø. I 2024 var han med herrelandsholdet til EM i Kroatien som holdleder og høstede dér værdifuld erfaring med det internationale turnerings setup.

– Det er noget tid siden, der sidst har været en træner dedikeret udelukkende til seniorlandsholdet. Det, tænkte jeg, var ærgerligt. Derfor sprang jeg til, da muligheden bød sig. Nogle gange må man bare springe ud i tingene, gøre sig nogle erfaringer og lære undervejs, siger Jan Lind.

Med en baggrund fra Forsvaret som tidligere forsvarspersonel og erfaring fra internationale opgaver, bringer Jan Lind også en stærk organisatorisk og taktisk evne til trænerrollen.

– Jan er en stærk frivillig kraft i vores union med et stort engagement, hvilket han allerede har vist gennem sit arbejde i turneringsudvalget og senest som holdleder ved EM i Kroatien. Derudover er Jan selv en kompetent minigolfspiller, hvilket gør, at han kan bidrage ude på banen under forberedelsen og afviklingen af turneringer, siger Torben Fjordvang

Erfarne landsholdsspillere

Jan Lind har udtaget en erfaren trup, hvor flere spillere har landsholderfaring. En enkelt spiller debuterer på den internationale scene ved dette NM.

– Spillerne har alle, hver især, været danmarksmestre flere gange – nogle endda adskillige gange. Flere har landsholdserfaring fra både EM, VM og NM. Samtidig er det seniorer, der aktivt bidrager som frivillige i deres klubber, og flere har modtaget hæderen som ‘Årets frivillige’. Så det er særdeles erfarne og dygtige spillere, vi har på holdet, siger Jan Lind, som også understreger vigtigheden af holdånd og sammenhold.

De udtagne spillere er

Birte Bruhn landsholdsspiller i minigolf 2025
Foto: DM Herning 2024

Birte Bruhn

Født: 1960

Klub: Minigolfklub Putter Team Odense

Landsholdserfaring
Har deltaget i 2 NM

Bemærkninger
Adskillige danske mesterskaber
Gennemgående dansk mester i mix i 2023, 2024
Årets frivillige i 2023

Else Marie Jensen, landsholdsspiller i minigolf 2025
Foto: DM Herning 2024

Else Marie Jensen

Født: 1954

Klub: Silkeborg IF

Landsholdserfaring
Deltog i NM i 2023

Bemærkninger
Danskmester adskillige gange

Helle Seremet,  landsholdsspiller i minigolf 2025
Foto: Minigolf Klubben Rønne 2025

Helle Seremet

Født: 1969

Klub: Malmø BGK

Landsholdserfaring
Danmarksmester 3 gange

Kaj Bruhn,  landsholdsspiller i minigolf 2025
Foto: DM Herning 2024

Kaj Bruhn

Født: 1962

Klub: Minigolfklub Putter Team Odense

Landsholdserfaring
Har deltaget i 2 NM

Bemærkninger
Gennemgående dansk mester i mix i 2023, 2024
Dansk mester 2024
Årets frivillige 2023

Leif Meitilberg,  landsholdsspiller i minigolf 2025
DM Galten-Skovby Minigolf Klub 2024

Leif Meitilberg

Født: 1967

Klub: Odense Minigolf Club

Landsholdserfaring
Adskillige VM, EM og NM

Bemærkninger
Præsident i WMF (Word Minigolf Sport Federation)
Formand for Dansk Minigolf Union 2011-2023

Karsten Nørskov,  landsholdsspiller i minigolf 2025
Foto: Minigolf Klubben Rønne 2025

Karsten Nørskov

Født: 1971

Klub: Malmø BGK

Landsholdserfaring
Deltog ved EM i 2019 og NM i 2018
4 gange med ungdomslandsholdet som træner 2016-2019

Bemærkninger
Dansk mester 2017, 2021, 2025
Årets frivillige i 2016

Sådan spilles Nordiske Mesterskaber i minigolf

Til Nordiske Mesterskaber spiller hver deltager 6 runder. De 6 runder tæller både i gruppespillet, hvor hold kæmper mod hinanden, og i den individuelle konkurrence, hvor det handler om den enkelte spillers præstation.

Efter de seks runder tælles alle pointene sammen, og vinderen af holdkonkurrencen findes.

I seniorkategorien skal holdsammensætningen bestå af et mix af både kvinder og mænd. Det danske holder bliver til tælle en kvinde og 3 mænd.

De bedste spillere individuelt, efter de første seks runder, går videre til at spille 2 ekstra finalerunder. Spillerne i finalerunderne er de seks bedste i junior- og seniorkategorierne, de 9 bedste i herrekategorien og 6 bedste i damekategorien.

Resultaterne fra alle 8 runder (de første 6 plus de 2 ekstra finalerunder) afgør, hvem der vinder den individuelle konkurrence.

Arrangører og deltagere

Mesterskabet finder sted i Liepāja, Letland, i påsken 19.-20. april og er arrangeret af Latvian Minigolf Clubs Association i samarbejde med Liepaja Minigolf Club LĪVA. Der spilles indendørs på eternit på Liepāja Olympiske Center.

Ud over Letland og Danmark deltager også Finland, Sverige og Norge i mesterskabet.

Læs også:

Marianne Pedersen, udviklingskonsulent

20 20 34 84

Mere nyt

Minigolf DM på beton 2026

DM i minigolf på beton i Rønne: Tæt kamp og stærk sæsonstart

AfJeanet May Gregersen Bornholm dannede ramme om årets første DM i minigolf, hvor især værtsklubben…

Læs mere
Juhls Minigolf Rønne

DM-serien i minigolf skydes i gang på beton i Rønne

AfJeanet May Gregersen 87 spillere er til start i Rønne, hvor der over to dage…

Læs mere
Bestyrelsen Dansk Minigolf Union 2026

Dansk Minigolf Union har valgt ny forperson og bestyrelse

AfJeanet May Gregersen Else Marie Jensen blev valgt som ny forperson for Dansk Minigolf Union…

Læs mere
Pristagere 2026 Dansk Minigolf Union

Minigolfsportens Hæderspriser 2026: Fire profiler hyldet

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union har igen i år uddelt hæderspriser til markante profiler…

Læs mere

Landstræner til herre- og damelandsholdet i minigolf

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union søger en landstræner til herre- og damelandsholdet. Stillingen kan…

Læs mere
Andreas Bille Brahe, træner for seniorlandsholdet i minigolf

Seniorlandstræner: Andreas Bille Brahe skal stå i spidsen for seniorlandsholdet

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union har ansat Andreas Bille Brahe som ny landstræner for…

Læs mere
Torben Fjordvang og Marianne Ipsen, Dansk Minigolf Union

Formand og kasserer stopper – ny ledelse skal vælges i marts 2026

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union skal vælge ny forperson og ny kasserer den 21….

Læs mere
Minigolf junior træningssamling 2026

Juniorer inviteret til træningssamling frem mod VM i august

AfJeanet May Gregersen I weekenden inviterede juniorlandsholdstræner Ulrik Elmose otte unge spillere til sæsonens første…

Læs mere

Seniorlandshold: Dansk Minigolf Union søger landstræner, trænerduo eller koordinator

Opgaven består i at samle og udvikle de spillere, der udtages til at repræsentere Danmark…

Læs mere

Medarbejdernyt fra Dansk Minigolf Union

AfJeanet May Gregersen Dansk Minigolf Union starter året med ændringer blandt medarbejderne. En projektansættelse er…

Læs mere
Cookie-indstillinger