Store ændringer i minigolf fra 2026

  • Forstør
    Formindsk

Af
Jeanet May Gregersen

Årets internationale delegeretmøde bød på en række beslutninger, som får betydning for både regler, mesterskaber og rammerne for minigolf – også i Danmark.

Den 16. august deltog Dansk Minigolf Union i World Minigolf Federation Delegates Conference. Mødet samler medlemslande fra hele verden, som stemmer om alt fra regler for international minigolf til poster i verdensforbundet.

Fra Danmark deltog formand Torben Fjordvang og assisterende holdleder for landsholdet, Søren Abildskov Møller.

– Det er et af de mest begivenhedsrige internationale møder, jeg har deltaget i. Der er kommet mange ændringer, som vil have stor indvirkning på dansk og international minigolf, og jeg glæder mig til at se, hvordan de nye tiltag vil blive implementeret i praksis, og hvordan de vil bidrage til at skabe bedre rammer for både spillere, klubber og vores union, siger Torben Fjordvang.

De nye regler gælder i verdensforbundet fra 1. januar 2026, medmindre andet er angivet. Dansk Minigolf Union vil nu begynde arbejdet med at tilpasse de danske regler. Hvor det er nødvendigt, bliver ændringerne sendt til afstemning på repræsentantskabsmødet i 2026.

Internationale mesterskaber i treårig cyklus

Fra 2027 får de internationale mesterskaber en fast treårig rytme.

Håbet er, at den nye struktur både giver flere deltagere og bedre økonomi i medlemslandene til at støtte deres landshold.

Samtidig skifter World Adventure Golf Masters (WAGM) navn til World Adventure Golf Championships (WAGC).

Sådan ser den nye struktur ud:

År 1 (første år 2027)År 2 (første år 2028) År 3 (første år 2029)
Verdensmesterskaber for herre/dameEuropamesterskaber for herre/dame
Senior VerdensmesterskaberSenior Europamesterskaber
U23 VerdensmesterskaberUngdoms EuropamesterskaberUngdoms Verdensmesterskaber
Europa Adventure Golf MesterskaberVerdens Adventure Golf Mesterskaber

Adventure Golf bliver officiel anlægstype

Adventure Golf, som mange kender fra bl.a. Øster Lindet Minigolf, Odsherred Minigolfklub og Østerlars Minigolf Klub, bliver nu en selvstændig banetype på linje med beton, filt, eternit og MOS (Minigolf Open Standard).

Adventure Golf har mere faste banekrav, mens MOS-reglerne lempes, så flere anlæg kan blive officielt godkendt som MOS-anlæg.

Adventure Golf er i dag den mest udbredte anlægsform i lande som USA og Storbritannien og har de seneste år også vundet stor popularitet i Danmark.

Ny aldersgrænse for seniorer

I dag bliver man senior året efter, man fylder 45 år. Det ændres nu, så grænsen hæves til året efter, man fylder 49 år.

Med andre ord: Man bliver senior 1. januar i det år, man fylder 50 – uanset hvornår på året man har fødselsdag.

Ændringen sker gradvist fra 1. januar 2026:

  • Hvert år hæves aldersgrænsen med ét år frem til 2030
  • Spillere, der allerede er i seniorkategorien i 2025 (født 1979), bliver der.
  • Spillere født i 1980 bliver i den almindelige klasse frem til udgangen af 2029 og rykker op som seniorer fra 1. januar 2030.

Aldersgrænsen har ikke været ændret i mange år. I takt med at levealderen stiger, giver det mening at justere grænsen. Samtidig vurderer man, at spillere kan være konkurrencedygtige på topniveau helt op til den nye grænse. Dermed bliver de bedste spillere længere i den åbne kategori.

Flere reklamer på spillertøjet

Det var et forslag fra Dansk Minigolf Union, der fik grønt lys: Fremover bliver det lettere at placere reklamer på klub- og landsholdstøj.

Tidligere måtte man ikke have reklamer på samme side af tøjet som klub- eller landelogoet. Det betød ofte, at fronten og nogle gange også ryggen var helt uden reklamer.

Med de nye regler opdeles tøjet i fire felter – for- og bagside, delt lodret på midten. Reklamer må ikke sidde i samme felt som logo eller klubnavn, men ellers er der friere rammer end før. Det giver klubber og landshold flere muligheder for at skaffe sponsorindtægter.

Minigolf: Her placeres reklamer på spillertøj.

Mindre regelændringer fra 2026

Der blev også vedtaget en række mindre ændringer. Her er nogle af de væsentligste:

  • Anlæg indenfor en banetype med bestemte baneformer kan godkendes, selvom op til tre baner afviger fra standardudformningen
  • Når bolden skal flyttes til udlægsstregen, må man nu officielt anvende ens køllehoved
  • Præcisering af filt regler for gentleman og vugge, som har huller, men ingen kreds. Her fremgår det nu af lovteksten, at bolden er i mål, både hvis bolden falder i hul, og hvis den lægger sig stille i metalskinnen/vuggen
  • Turneringsafholdere kan fremover fastsætte, hvor mange bolde der må bruges, fx ved one-ball-stævner

Dansk indflydelse på internationalt plan

Udover de regelændringer bød konferencen også på valg til nøgleposter i verdensforbundet.

Leif Meitilberg fortsætter som formand for verdensforbundet, mens Vincent Huus efter kampvalg er nyt medlem af ungdomskomitéen. Vincent har mange års erfaring som ungdomstræner i både Danmark og Sverige. Nu skal han være med til at udvikle ungdomsarbejdet internationalt.

– Jeg er stolt af, at vi som nation kan gøre os gældende internationalt med nu flere poster og med lovændringer. Det viser tydeligt, at Danmark har en stærk position i international minigolf. Det giver mig stor tro på, at vi også i fremtiden kan være med til at præge udviklingen af sporten, siger Torben Fjordvang, formand for Dansk Minigolf Union.

  • Senioralder hæves gradvist fra 46 til 50 år frem til 2030
  • Internationale mesterskaber får en treårig rytme fra 2027
  • Adventure Golf bliver en officiel banetype
  • Flere reklamer tilladt på klub- og landsholdstøj
  • Mindre regelændringer: banegodkendelse, boldflytning, filtregler og mulig boldbegrænsning ved stævner

Links til World Minigolf Sport Federation (WMF) konference-materialer

KONTAKT
Marianne Pedersen, udviklingskonsulent

20 20 34 84

Mere nyt

2025: Et år med stærke resultater og nye retninger

AfJeanet May Gregersen Vi samler op på årets vigtigste højdepunkter i Dansk Minigolf Union med…

Læs mere
Nye turneringsbestemmelser 2026

Det nye i turneringsbestemmelserne 2026

AfJeanet May Gregersen De nye turneringsbestemmelser for 2026 er nu klar. Ændringerne omfatter blandt andet…

Læs mere
De nye knapper der gør minigolf.dk mere tilgængelig og lettere at dele

Nye knapper gør minigolf.dk mere tilgængelig og lettere at dele

AfJeanet May Gregersen På minigolf.dk finder du nu nye hjælpeknapper til at justere tekststørrelsen og…

Læs mere
DM DATOER 2026

DM 2026: Datoerne er klar

AfJeanet May Gregersen DM-datoerne for 2026 er nu på plads, og næste år får holdturneringen…

Læs mere

Organisationsmøde 2025: Indblik, debat og inspiration

AfJeanet May Gregersen Sæt kryds i kalenderen 22. november, hvor der er organisationsmøde på Nyborg…

Læs mere
Senior-EM 2025

Senior-EM: Svært mesterskab for Danmark i Kroatien

AfJeanet May Gregersen Det danske seniorlandshold fik ikke de resultater, de havde håbet på ved…

Læs mere
Minigolf: DM 2025 på beton

Resultater fra DM på beton i Galten-Skovby

AfJeanet May Gregersen Der var sol og guldregn over Galten-Skovby Minigolfklub i weekenden den 6.–7….

Læs mere

Ambitiøs dansk seniortrup til EM i Kroatien

AfJeanet May Gregersen Danmark stiller med fire spillere ved Europamesterskabet i minigolf for seniorer i…

Læs mere
Danmarks bedste minigolfspillere kæmper i weekenden om DM på beton i Galten-Skovby (Arkivfoto: DM Galten-Skovby 2024)

DM i minigolf på beton: 70 spillere klar til weekendens mesterskab i Galten-Skovby

I weekenden samles 70 minigolfspillere fra hele landet til årets sidste DM. Her afgøres ikke…

Læs mere
VM i minigolf 2025: Mix-par i ilden tæt opbakning fra den danske VM-trup.

Status: Danmarks præstationer ved VM i minigolf

AfJeanet May Gregersen Et par uger efter et intenst VM i Tyskland er det tid…

Læs mere
Cookie-indstillinger