VM i minigolf: Danmark klar til kamp i Tyskland

  • Forstør
    Formindsk

Af
Jeanet May Gregersen

Verdensmesterskabet i minigolf spilles i år i Arnsberg i Tyskland. Fra den 19. til 23. august dyster de bedste spillere fra hele verden – herunder det danske landshold – i både slagspil og matchplay på beton- og eternitbaner.

Turneringen arrangeres af World Minigolf Sport Federation i samarbejde med Deutscher Minigolfsport Verband og tiltrækker verdens bedste minigolfspillere.

Danmark deltager for første gang i mix-par – det tilføjer ekstra spænding til årets VM.

Officiel tysk VM-side >

Danmark med i 4 discipliner

Danmark deltager i følgende VM-kategorier:

  • Herrehold
  • Individuel herrer og damer
  • Mix-par
  • Matchplay – hvis spillerne kvalificerer sig efter cuttet i runde 8

Landstræner Allan Schwab ser mesterskabet som en vigtig start på et længere udviklingsforløb.

– Det vigtigste for os ved dette VM er, at vi får styrket evnen til at bevare roen i pressede situationer – i år skal vi bygge på frem mod større mål, siger Schwab.

VM 2025 bliver et vigtigt pejlemærke for dansk minigolf – både som konkurrence og som skridt på vejen mod større ambitioner.

Læs mere om spillerne her >

Herreholdet jagter top 7

Danmark stiller med 7 herrer: Simon Junker, Jannick Hornbek Skov, Stefan Østergaard, Tim Spindler Danielsen, Lasse Rasmussen, Christian Linnet Hansen og Christopher Bräuner Lindgrav. Det giver mulighed for både at stille fuldt hold og foretage én udskiftning undervejs. 6 spillere tæller i hver runde.

– Med forbehold for, at jeg ikke ved, hvilke spillere de andre nationer har udtaget, så vil jeg sige, at en placering som nr. 7 i holdkonkurrencen vil være et okay resultat – men kan vi blande os i top 6, så kunne det være fedt! siger Allan Schwab.

Holdkonkurrencen strækker sig over 6 runder på de 2 første dage. Verdensmesterholdet kåres efter 6. runde.

Individuelt: Alle herrer og én dame til start

Samtlige danske herrer deltager i den individuelle turnering. De 6 runder fra holdkonkurrencen tæller med i det individuelle regnskab. Efter yderligere 2 runder laves der et cut: De 15 bedste herrer og 9 bedste damer går videre til de afgørende finalerunder.

Danmark har også en damespiller med individuelt: Laura Fogh Henriksen.

– Jeg forventer, Laura uden problemer kommer i top 16 og dermed sikrer sig en plads i matchplay-konkurrencen, vurderer Schwab.

Finalen spilles i runde 9 og 10 – begge afvikles på dag 3 af mesterskabet.

Mix-par: Dansk debut med stærkt makkerpar

Danmark er for første gang nogensinde med i VM’s mix-par-konkurrence. Her stiller Laura Fogh Henriksen (Umeå Bangolfklubb) og Simon Junker (Tantogårdens BGK) op.

– I mix-par er forventningen, at Simon og Laura kan spille op mod de allerbedste, siger Schwab.

Der spilles to kvalifikationsrunder og to finalerunder med de 16 bedste par.

Matchplay kræver kvalifikation

Matchplay-formatet afslutter VM på dag 5. Kun de 32 bedste herrer og 16 bedste damer efter 8 runder i slagspillet kvalificerer sig.

Formatet adskiller sig markant fra slagspillet. I slagspil tæller man alle slag, man bruger på en runde eller gennem en hel turnering. Det handler om at bruge færrest slag samlet set. Men i matchplay spiller man bane for bane mod én modstander. Vinderen er den, der vinder flest baner.

Der kåres separate verdensmestre i både herre- og damekategorien.

Overblik

Overblik: Sådan forløber VM i minigolf fra dag til dag – mix-par-konkurrencen er udeladt i denne grafik.

Marianne Pedersen, udviklingskonsulent

20 20 34 84

Fandt du den information, du søgte på siden?

Din feedback bruges kun til at forbedre siden.

Mere nyt

Minigolf: Verdensranglisten2025, Simon Junker

Simon Junker er bedste dansker på WMF’s verdensrangliste

AfJeanet May Gregersen World Minigolf Federation (WMF) har offentliggjort verdensranglisterne for 2025. Her er Simon…

Læs mere
Countryside Minigolf Klub Osted

Countryside Minigolf Klub Osted optaget i Dansk Minigolf Union

AfJeanet May Gregersen Countryside Minigolf Klub Osted er officielt optaget i Dansk Minigolf Union. Klubben…

Læs mere

Tre spillere er udtaget til JUNIOR-VM i minigolf 2026

AfJeanet May Gregersen Tre danske juniordamer skal repræsentere Danmark ved VM i minigolf i Tyskland…

Læs mere
DM-vindere eternit 2026

DM i minigolf i Taastrup bød på banerekord og tætte finaler

Årets danske mestre blev kåret ved DM i minigolf på eternitbanerne i Taastrup, hvor finaledagen…

Læs mere
Minigolf: Filtbanerne i Herning

DM i minigolf på filt gennemføres som planlagt i Herning

AfJeanet May Gregersen Reparation af filtbanerne gør det muligt at afholde DIF DM i Herning…

Læs mere
DM i minigolf på eternitbaner 2026

DM i minigolf samler spillere fra hele landet i Taastrup

AfJeanet May Gregersen TIK Minigolf er vært for Dansk Mesterskab på eternit, som spilles i…

Læs mere
Minigolf: Landstræner Benjamin Skjoldan

Benjamin Skjoldan vil skabe retning og kontinuitet på landsholdet

AfJeanet May Gregersen Benjamin Skjoldan er ny herre- og damelandstræner for det danske minigolflandshold. Den…

Læs mere
Minigolf DM på beton 2026

DM i minigolf på beton i Rønne: Tæt kamp og stærk sæsonstart

AfJeanet May Gregersen Bornholm dannede ramme om årets første DM i minigolf, hvor især værtsklubben…

Læs mere
Juhls Minigolf Rønne

DM-serien i minigolf skydes i gang på beton i Rønne

AfJeanet May Gregersen 87 spillere er til start i Rønne, hvor der over to dage…

Læs mere
Bestyrelsen Dansk Minigolf Union 2026

Dansk Minigolf Union har valgt ny forperson og bestyrelse

AfJeanet May Gregersen Else Marie Jensen blev valgt som ny forperson for Dansk Minigolf Union…

Læs mere
Cookie-indstillinger