Nye indlæg

 

Ny Udviklingskonsulent

Skrevet af Anders Grønnegaard
20-05-2014
Kære minigolf Danmark

Tiderne skifter og der blæser nye vinde i dansk minigolf.

Mit navn er Anders Grønnegaard. Pr. 1.april 2014 startede jeg på mit nye job som udviklingskonsulent i Dansk Minigolf Union(DMgU).

Jeg er 36 år, dyrket minigolf som sport siden 1988, og har en del års frivilligt foreningsarbejde i bestyrelser og udvalg.

Min erhvervsmæssige baggrund er indenfor detailbranchen. Udover det, har jeg en serviceøkonom uddannelse med speciale i service og event.

Mine overordnede arbejdsopgaver er at:

- udvikle og igangsætte projekter i samarbejde med union og klubber

- at være bindeled mellem union og klubber

- udvikle og koordinere af nye tiltag og aktiviteter i unionen

I den første tid vil jeg arbejde hos Danmarks Idrætsforbund i København. Der indgår jeg i et kontormiljø med konsulenter fra andre forbund, hvor der udveksles erfaringer, samt muligheden for at netværke.

Fra ca. juni måned begyndes rundturen til minigolfklubberne i Danmark. Der vil jeg også kigge på nye steder hvor der vil være mulighed for ny etablering af klubber.

De dage hvor jeg ikke er i København, på klub besøg, vil mit kontor være i Odense.

Jeg er stolt, glad, ydmyg og klar til alle de udfordringer, som dette job vil bringe mig. Jeg ser frem til at arbejde sammen med klubberne og mit nye netværk, så vi sammen kan gøre denne sport større og bedre.

Hvis nogen skulle have spørgsmål, kommentarer eller nye ideer, så kontaktes jeg på konsulent@minigolf.dk eller mobil 20158017

Når der er relevante nyheder, vil dette blive vist på minigolf.dk

Med sportslige hilsner

Anders Grønnegaard

Udviklingskonsulent

Dansk Minigolf Union



Kategori: Nyheder
 

Artikler på minigolf.dk er ikke nødvendigvis et udtryk for Dansk Minigolf Unions holdninger.
Indenfor Dansk Minigolf Union værdsætter vi personlige holdninger og lader derfor ofte medlemmerne skrive artikler til minigolf.dk

 
Hvis du har noget på hjertet som du gerne vil dele med andre så send en E-mail med tekst og billeder til: medie@minigolf.dk
Dansk Minigolf Union | Stadionvej 50D, 5200 Odense  | Tlf.: 20203484