Nye indlæg

 

DIF Kongres 2015

10-03-2015
- 3 personer, 3 dage og en masse erfaringer rigere -
 
 

Torsdag den 5 marts til Lørdag den 7 Marts blev der afholdt DIF Kongres. Jeg var så heldig at have fået mulighed for at deltage i denne og her kommer mine oplevelser.

Hoved spørgsmålet på kongressen var: ”Skal idrætten redde verden, eller skal verden redde idrætten”?
 

Et, hvis du spørger mig, stort spørgsmål, som er forholdsvist svært at besvare.
Jeg er nu også ret sikker på det ikke var målet at få det entydigt besvaret, men derimod få en masse gode debatter og diskussioner om DIF i fremtiden.

Konferencieren var Ulla Essendrop, som hvis i spørger mig, er én af de kvinder der forstår sig lidt mere på sporten end gennemsnittet ;0) Så godt valg.
Formand for DIF, Niels Nygaard bød velkommen, hvorefter kulturminister Marianne Jelved gav sit bud på idrættens største udfordringer, samt hvordan de løses. Dernæst var det HKH Kronprins Frederik's tur til at fortælle om perspektiverne for IOC’s agenda 2020, inden IOC præsident Thomas Bach fik ordet.

Da åbningstalerne var slut, blev EXPO'en skudt i gang. Her havde alle sportsgrene mulighed for at besøge hinandens stande udveksle meninger, idéer og holdning, men ikke mindst at have det sjovt – hvilket vi var ret gode til! Men det er jo også en del af det sport drejer sig om.
 
 

Torsdag aften var der sportsquiz, hvor Anders og Gert vand flotte premier i form at 2 billetter til en Brøndby kamp og en flaske lækker Champagne– de siger de ikke snød, så det tror vi på…. :)

Fredagen bød på oplæg fra Cecilia Nyström, som ved hjælp af fodbolden har sat kvinders rettigheder i udviklingslande på dagsordenen – det var et enormt spændende og inspirerende oplæg, selvom man skulle spidse ørerne for at forstå det hele, da det var på svensk. Hun fik mig til at tænke på, hvor meget sporten egentlig kan gøre for verden og
hvordan den kan knytte bånd.
 

Dernæst var det Hobro IK's træner Jonas Dal Andersen der kom med et spændende oplæg, om hvad han lagde vægt på et godt hold skal besidde og hvordan de havde fået hele sports-elitens øjne op for, at det ikke kun er talenter, men også personlighed og sammenhold der kan bringe hold til tops. Det at man tør vise hinanden hvem man er, både på gode og dårlige dage. Han fortalte om anføreren der havde taget en af de nye holdkammerater, med hjem på gården og så malkede de køer og mugede ud – Det ser man ikke i FCK eller andre superligaklubber, men DET er da sammenhold!
Han fortalte også om det at give tid til at lytte til alle dem der støtter og bakker op omkring sporten ligegyldig hvor store man er og bliver.

Der blev afholdt forskellige Sessions på 2. Dagen af DIF kongres 2015. Vi deltog i session 3 - "hvordan bliver idræt for alle". Det var utroligt spændende at høre om de udfordringer der er. Faktisk har alle mere eller mindre samme udfordring, nemlig at få flere til at dyrke sport/idræt.
Denne session gik ud på at snakke om de lidt mere udsatte områder, ghetto og socialt belastede unge. - Jeg bliver så imponeret over at der er så mange der virkelig bare gerne vil hjælpe og gøre en forskel.


Så var der EXPO igen :)
 


Næste hovedtalere var journalist og forfatter Declan Hill samt arkitekt Bjarke Ingels.
Declan Hill holdt et spændende oplæg omkring matchfixing, hvor man virkelig kan se hvor meget det kan ødelægge sporten!
Bjarke Ingels fortalte om hvordan han gennem arkitekturen tænkte anderledes og banebrydende. Det var helt fantastisk at se hvad er var muligt inden for den verden og det fik mig til at tænke på, at man jo ikke skal se begrænsninger, men derimod mulighederne ligegyldigt hvor umulige de end måtte være.

Fredag aften var den middag og mulighed for at tale sammen med de andre deltagere på kongressen.
Peer Vers kom og optrådte, hvilket var et helt fantastisk show – sikke et hoved! :)
Middagen blev holdt i Michael Laudrup's Lounge på B.I.F stadion. Det var første gange jeg så et stadion fra sådan en vinkel, hvilket jeg da gerne ville igen. Dog mener jeg at Brøndby godt lige kunne have spillet en kamp når nu vi var der ;0)

Lørdagen var ikke så lang, Der var en enkelt session, omkring målsætningen for DIF indtil 2075. Der blev fortalt fra løb og floorball, hvordan de mente at kunne vokse i fremtiden. Peter Gade afsluttede kongressen som den sidste taler og kunne fortælle om, hvordan han efter sin karrieres ophør stadig gør en masse for sporten som ambassadør for badminton i Asien.

Jeg tror konklusionen af denne kongres er: Nej! Idrætten kan ikke redde verden, men vi kan være med til at gøre den til et bedre sted at være gennem sport og sammenhold og det er dét vi skal.

Hvad har jeg fået ud af det her?

Som medie og markedsføringsansvarlig, er det gået op for mig, at der er masser vi kan gøre for vores sport. Vi er ikke alene om den opgave, der sidder et helt DIF klar til at guide os og komme med gode forslag. Jeg har fået rigtig mange gode kontakter, udvekslet meninger og diskuteret fremtiden med mange andre deltagere. Jeg er kommet tilbage fra denne kongres, mere positiv end jeg var da jeg ankom (tænk at det kan lade sig gøre), men ikke mindst også mere afklaret omkring hvad det er der skal til for at minigolfen klarer sig godt og det er jeg sikker på den kommer til, hvis vi hjælper hinanden og går til det med åbent sind!

Jeg glæder mig til at se hvad fremtiden bringer for DMgU og ikke mindst glæder jeg mig til at være en del af den!
 

- Vi ses derude – Kristina Matthies -




Kategori: Nyheder
 

Artikler på minigolf.dk er ikke nødvendigvis et udtryk for Dansk Minigolf Unions holdninger.
Indenfor Dansk Minigolf Union værdsætter vi personlige holdninger og lader derfor ofte medlemmerne skrive artikler til minigolf.dk

 
Hvis du har noget på hjertet som du gerne vil dele med andre så send en E-mail med tekst og billeder til: medie@minigolf.dk
Dansk Minigolf Union | Stadionvej 50D, 5200 Odense  | Tlf.: 20203484