Nye indlæg

 

The winner is…….

07-04-2015
…..På holdsiden, kommer vi jo ikke udenom en magtdemonstration fra Sverige, som vandt det hele...

Når det så er sagt, så vil jeg glæde mig til at nævne Laura Fogh Henriksen, Inge Lise Hansen, Leif Meitilbeg og Vincent Huus, som hver i sær på deres måde har vist, hvad vi i danmark også er i stand til!
 

Der blev gået 5 runder 18 under turneringen. Det har desværre ikke været muligt at opstøve hvor mange runder 18 der er blevet gået under træningen, men jeg har hørt der også blev spillet lavt der!

Onsdag havde landstræneren for herrerne Alf taget initiativ til fællesspisning med herrerspillerne og deres koner/kærester. Meningen med initiativet var, at sige tak til spillernes koner/kærester, for at acceptere og give plads til at herrerne kan ”få lov til” at spille minigolf, velvidende om at det er en tidskrævende sport.

Den officielle træning startede torsdag, hvor alle nationer var mødt på nær Lethland… Der begyndte til sidst på dagen at komme lidt undren og Letternes manglende tilstedeværelse – men de kom :)
Torsdag aften var der åbningsceremoni med tale/åbning af Leif med tilhørende strip!! Leif valgte at smide sin DMgU skjorte for at vise, at han nu ikke længere var DMgU, men de næste par dage spiller.
Derefter var der lodtrækning af, hvilke lande der skulle spille sammen i weekenden. Til sidst foto af alle spillere og hold foto. Her viser danmark lige hvordan den skal skæres........ :)
 


Fredagen stod i træningens tegn, hvor alle nationer var på anlægget hele dagen – den blev for nogen afsluttet med god mad på ”målet” en sportsrestaurant, og senere på sportsbar :)

Både torsdag og fredag var der mulighed for at komme i svømmehallen om morgenen inden træning. Nogen svømmede andre var i spa-bad eller fik en spand koldt vand i hovedet :)

Lørdag var der turneringsstart. Den blev åbnet med en tale af Jane Jegind, by og kulturrådmand i Odense kommune – talen blev afsluttet med et slag på bane et.
Lars Kvæl (Norge) havde sin egen måde at åbne turneringen på – han tog lige en morgenrunde på 18! - FLOT! - der blev som nævnt tidligere gået hele 5 runder 18 om lørdagen, både Mads Nørregaard og Vincent Huus kom på tavlen :)

Søndag var afslutning for holdturnering, hvor Sverige triumferede, danmark fik sølv i junior og herrer, samt bronze i senior.

Det har været spændende at opleve stemingen på anlægget, da Laura skød sit sidste slag på bane 18 og vandt NM Guld! Jeg er imponeret over den kølighed hun spiller med. Det er rimelig koldt at slutte sin sejr af med en runde 19! Thumbs up!

Inge Lise kom på en flot 3.plads i Dame Senior rækken med et snit på 24,6!

Efterfølgende kom Leif på vindertavlen i Senior rækken, han var bagud med én inden runden, men havde is i maven og vandt med 2 slag over Tomas Sennerby (Sverige)

Vincent lukkede og slukkede den danske medaljehøst. Der var mere stille end STILLE da han slog bolden op på bane 18! Forløsningen var ikke så stille ;0) og man må sige, at et snit på 19,9 vidner om et vanvittigt højt niveau til dette års NM.
Festaftenen var afslutningen på det hele, hvor der blev delt diplomer ud til de spillere der gik 18 under turneringen, samt pokaler og nationalsange for alle vinderne i hold og individuelt. Turneringen blev afsluttet ved tale af Leif, der gav bolden videre til Norge!

Jeg har fået lov at være ”tilskuer”, eller bør nok sige ikke spillende deltager, for det har jo ikke været ren afslapning :)
Det har været fantastisk at få lov at se sådan en turnering fra en anden side, når man ikke skal træne og koncentrere sig om alle de tekniske detaljer og putte-planer.

Jeg sidder nu hjemme i Aarhus og er stadig helt høj over oplevelsen – Imponeret over de mennesker der er i minigolfen. Weekendens indtryk har været store og jeg bliver gang på gang fascineret af det, denne sport kan. Den kan bringe folk sammen på tværs af køn, sprog, alder, væremåde og meget andet.
Minigolf er bare så meget mere og jeg glæder mig til fremtiden og til at få det indprentet hos mange mennesker i danmark, så vi kan få flere lige så fantastiske og dedikerede medlemmer ind i sporten!
 


 
 
 
Tak for et godt Nordisk Mesterskab herfra!

Kategori: Nyheder
 

Artikler på minigolf.dk er ikke nødvendigvis et udtryk for Dansk Minigolf Unions holdninger.
Indenfor Dansk Minigolf Union værdsætter vi personlige holdninger og lader derfor ofte medlemmerne skrive artikler til minigolf.dk

 
Hvis du har noget på hjertet som du gerne vil dele med andre så send en E-mail med tekst og billeder til: medie@minigolf.dk
Dansk Minigolf Union | Stadionvej 50D, 5200 Odense  | Tlf.: 20203484