Nye indlæg

 

Ny minigolf klub i Østerlars på vej

03-01-2017
Den 11. januar 2017 afholdes stiftende generalforsamling i Østerlars Minigolf Klub.  Dansk Minigolf Union, der nu har 27 andre klubber fordelt over hele landet, hilser initiativet velkomment.
 
Klubben bliver Bornholms anden minigolf klub og kan derfor se frem til at dyste mod Nyker Minigolf. Formand for Dansk Minigolf Union, Leif Meitilberg, fortæller at minigolf er en sport i udvikling. ”Vi ser mange nye spillere i sporten, og der kommer nye klubber til. Det er en stor glæde, at vi nu også snart kan byde Østerlars Minigolf Klub velkommen”. 

Initiativtageren til BornPark, Christina Juhl Sørensen, som er ved at anlægge en storstilet bane, der åbnes til foråret, fortæller, at de er glade for at få klubdrift på banerne. ”Vi håber jo, at BornPark også bliver for de lokale, og med en klub på banerne, glæder vi os til, at også bornholmere vil føle, at BornPark er deres minigolfbane.” 

Gruppen af initiativtagere glæder sig til at komme i gang med arbejdet, og håber, at være klar til at spille på banerne, når minigolfsæsonen begynder i foråret 2017. Dansk Minigolf Unions formand Leif Meitilberg fortæller, at det er meget positivt, at klubben og den privat-ejede bane indgår i et samarbejde. ”Sådanne samarbejder er der nemlig gode erfaringer med i unionen. Det er det bedste af to verdener”. 

Sidst opfordrer gruppen selvfølgelig alle interesserede til at møde op til den stiftende generalforsamling 

Stiftende generalforsamling: Østerlars Minigolf Klub
Den 11. januar 2017 kl. 19.00-20.30
Multihuset
Stavdalsvej 17
Østerlars

Kontakt og yderligere information:
Louise Lindberg Poulsen, udviklingskonsulent i Dansk Minigolf Union
Telefon: 20 20 34 84
E-mail: konsulent@minigolf.dk
Hjemmeside: www.minigolf.dk

Christina Juhl Sørensen, initiativtager
Tlf.: tlf. 56 96 56 96

Kategori: Nyheder
 

Artikler på minigolf.dk er ikke nødvendigvis et udtryk for Dansk Minigolf Unions holdninger.
Indenfor Dansk Minigolf Union værdsætter vi personlige holdninger og lader derfor ofte medlemmerne skrive artikler til minigolf.dk

 
Hvis du har noget på hjertet som du gerne vil dele med andre så send en E-mail med tekst og billeder til: medie@minigolf.dk
Dansk Minigolf Union | Stadionvej 50D, 5200 Odense  | Tlf.: 20203484