Nye indlæg

 

I lørdags så en ny turnering dagens lys – Bornholmerserien er kommet for at blive!

30-04-2019
Der blev i lørdags taget hul på første runde af den nye bornholmske holdturnering, Bornholmerserien. Der var opstillet ikke mindre end syv hold til turneringen, heraf fem hold fra Østerlars Minigolf Klub (ØMK) og to hold fra Nyker IF (NIF). Første afdeling af den nye turnering blev afholdt på Bornparks flotte MOS-baner. Turneringen blev skudt i gang kl. 10.00, hvor folk blev sendt afsted på tavler af tre personer. Da klokken slog 13.15 måtte spillerne dog overgive sig til regnen, der ramte solskinsøen og det blev slutsignalet for den første turnering i Bornholmerserien. Trods denne afslutning var der under hele turneringen en rigtig god og hyggelig stemning blandt spillerne, som også fik spillet nogle rigtig flotte runder på de fine grønne bornholmske baner.
 
Resultaterne af den første runde holdspil blev registreret på computeren og i billedserien på Dansk Minigolf Unions Facebookside "Dansk Minigolf Union" kan du se resultaterne fra spillet i lørdags i billedserien.
 
Næste spilledag er den 11. maj, hvor Nyker IF er værter på deres eternitbaner.
 

DMgU ønsker Bornholm et stort tillykke med deres nye turnering og flotte start herpå!
 
 

Kategori: Nyheder
 

Artikler på minigolf.dk er ikke nødvendigvis et udtryk for Dansk Minigolf Unions holdninger.
Indenfor Dansk Minigolf Union værdsætter vi personlige holdninger og lader derfor ofte medlemmerne skrive artikler til minigolf.dk

 
Hvis du har noget på hjertet som du gerne vil dele med andre så send en E-mail med tekst og billeder til: medie@minigolf.dk
Dansk Minigolf Union | Stadionvej 50D, 5200 Odense  | Tlf.: 66127934