Nye indlæg

 

Opfølgning på statsministerens pressemøde 7. maj 2020

07-05-2020
De fleste af Jer har nok fulgt spændt med i statsministerens pressemøde her til aften – det har vi i Dansk Minigolf Unions bestyrelse i hvert fald. Aftenens udmelding betyder i første omgang desværre INGEN ændringer for minigolfsporten for nu. Det betyder også, at der fortsat ikke kan afvikles nogle former for arrangementer, stævner og turneringer frem til slutningen af sommeren – ligesom de tidligere fremsatte regler og retningslinjer fortsat vil være gældende. Disse retningslinjer findes her
Det er vores helt klare opfattelse, at alle vores klubber og medlemmer har taget rigtig godt imod muligheden for åbningen og har efterkommet retningslinjerne fra både os og Jeres lokale kommuner, og vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke Jer herfor, da I er med til at tage ansvar og gøre en fortsat åbning muligt – TUSINDE TAK!

Ovenstående udmelding betyder desværre også, at DM-hold, der som bekendt afvikles over flere afdelinger, aflyses i 2020, da det ikke længere er realistisk at kunne gennemføre dette i indeværende sæson. Bestyrelsen vil derimod de kommende 14 dage forsøge at lave en plan over, hvilke arrangementer, turneringer og mesterskaber, der forhåbentligt kan afvikles i løbet af efteråret. Så snart denne plan ligger klar, vil dette blive meldt ud til alle klubber og medlemmer. Vi håber på Jeres forståelse og opbakning, så vi sammen passer på hinanden, imens vi nyder muligheden for at kunne dyrke vores sport sammen – på afstand.

Skulle I have nogle spørgsmål til ovenstående, så er I velkomne til at kontakte undertegnede på: formand@minigolf.dk.


På vegne af bestyrelsen

Leif Meitilberg
Formand, Dansk Minigolf Union

Kategori: Nyheder
 

Artikler på minigolf.dk er ikke nødvendigvis et udtryk for Dansk Minigolf Unions holdninger.
Indenfor Dansk Minigolf Union værdsætter vi personlige holdninger og lader derfor ofte medlemmerne skrive artikler til minigolf.dk

 
Hvis du har noget på hjertet som du gerne vil dele med andre så send en E-mail med tekst og billeder til: medie@minigolf.dk
Dansk Minigolf Union | Stadionvej 50D, 5200 Odense  | Tlf.: 20203484