Nye indlæg

 

Deltagelse efter rejse til Udenrigsministeriets "fokusområder"

11-10-2020
I forbindelse med afviklingen af Efterårsstævnet i Minigolfklubben Putter Team Odense er der opstået en række spørgsmål vedrørende deltagelse, hvis man repræsenterer en svensk klub, men er dansk statsborger eller hvis man er dansk statsborger, men er bosat i Sverige. I den forbindelse læner vi os til enhver tid op af myndighedernes retningslinjer, der foreskriver:

Har du opholdt dig i et område eller kommer hjem fra en rejse til et land eller en region, der ifølge Udenrigsministeriet er kategoriseret som orange, og dermed et område der frarådes rejser til grundet COVID-19, så opfordres du kraftigt til at følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer for selvisolation i 14 dage efter hjemkomst. Du bør nøje følge Sundhedsstyrelsens generelle råd i forhold til forebyggelse af smittespredning i samfundet.

På nuværende tidspunkt er de svenske regioner Blekinge, Halland, Jämtland Härjedalen, Kronoberg, Stockholm, Uppsala, Västmanland og Örebro alle registreret som orange, hvorfor du opfordres til 14 dages selvisolation efter besøg i eller rejser til en eller flere af disse regioner.

I forlængelse heraf, så kræver Dansk Minigolf Union, at deltagere til stævner, som enten er bosiddende i eller aktivt spillende i de berørte svenske regioner, eller som har været ude at rejse i områder, der ligeledes af Udenrigsministeriet er kategoriseret om orange, kan fremvise to på hinanden følgende negative COVID-19 tests, såfremt man ønsker at deltage i det pågældende stævne. Disse tests bør rekvireres på dag 4 og 6, efter hjemkomst fra et udsat område jf. Sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

I forlængelse af ovenstående beder vi derfor alle, der har rejst i et område, der af Udenrigsministeriet er kategoriseret som orange, om at udvise respekt for sine medspillere ved ikke at møde op i klubberne, før den 14 dages selvisolation er udstået eller de to negative testresultater forelægger – på forhånd, tak 😊

Har du spørgsmål til ovenstående kan du kontakte formand Leif Meitilberg på formand@minigolf.dk eller på telefon: 2383 2421

Nedenfor er vedhæftet rejsevejledninger for særligt Sverige, da det er her henvendelserne har centreret sig omkring, samt en generelt rejsevejledning fra Udenrigsministeriet.
 
/Bestyrelsen

Kategori: Nyheder
 

Artikler på minigolf.dk er ikke nødvendigvis et udtryk for Dansk Minigolf Unions holdninger.
Indenfor Dansk Minigolf Union værdsætter vi personlige holdninger og lader derfor ofte medlemmerne skrive artikler til minigolf.dk

 
Hvis du har noget på hjertet som du gerne vil dele med andre så send en E-mail med tekst og billeder til: medie@minigolf.dk
Dansk Minigolf Union | Stadionvej 50D, 5200 Odense  | Tlf.: 20203484